Lærere drømmer om at bruge ugen på forberedelse, men ender ofte med kurser og rengøring  

Lærere drømmer om at bruge uge 32 på forberedelse, men ender ofte med kurser og rengøring.

“Det svarer lidt til at sende en kok på madlavningskursus, imens han skal lave mad til 200 mennesker,” siger Henrik Søllner til Folkeskolen, der underviser i matematik, fysik/kemi, biologi, geografi og teknologiforståelse på Borgerskolen i Maribo på Lolland. 

Han har gennem sine mange år som lærer flere gange oplevet, at han sammen med sine kolleger skulle på fælles temadag i ugen før eller efter sommerferien.  

Men han ville ønske, at han i stedet kunne bruge ugen på at forberede sig på det kommende skoleår.   

I en spørgeskemaundersøgelse så tæt på 80 procent af lærerne gerne, at de kunne bruge arbejdsugen uden elever på forberedelse. Men det er ikke alle lærere, der får lov at bruge deres tid på det.  

Knap halvdelen af lærerne svarer, at det, der kommer til at fylde mest i ugen, bliver deltagelse i kurser og oplæg, mens kun 31 procent svarer, at forberedelse fylder mest.

Lad lærerne råde over tiden 

Forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov forstår godt, at man som lærer bliver frustreret over at bruge ugen uden elever på alt muligt andet end at forberede det kommende skoleår. 

”Man skal være så varsom med at booke lærerne til fællesaktiviteter,” siger hun.  

Ifølge hende er det nemlig tanker om det kommende skoleår, der fylder i lærernes hoveder.  

“Det er tudetosset at tage dem væk fra den opgave. Vi er jo alle sammen interesseret i, at eleverne får god undervisning,” siger Regitze Flannov.  

På Henrik Søllners skole er kurserne heldigvis ikke længere et problem, forklarer Henrik Søllner.  

“Det var frustrerende, men det har vi skubbet imod, og det er blevet hørt.”  

Selvom ledelsen på Borgerskolen i Maribo har lyttet til lærernes ønske og ikke længere sender dem på kursus, er der stadig mange andre ting, der skal ordnes, før Henrik Søllner kan sætte sig ned og fordybe sig.  

Kolleger er førsteprioritet 

Som it-ansvarlig på skolen er det Henrik Søllners ansvar, at skolens computere og kopimaskiner er opdaterede og fungerer til skolestart.

“Det får ligesom førsteprioritet, når man er it-ansvarlig. Jeg står lidt og skal vælge imellem at have styr på mine egne ting eller sørge for, at 200 andre mennesker kan få på deres ting,” siger Henrik Søllner.

Oven i den opgave er der stadig møder i både fagteam, klasseteam, årgangsteam og et enkelt afdelingsmøde. 

Klasselærerne på Borgerskolen bruger også ugen på at hænge plakater op og sørge for at lokalet er klar til, at klassen kommer tilbage efter sommerferien. Alt sammen opgaver, der er nødvendige, men som spiser af lærernes forberedelsestid.  

Henrik Søllner understreger, at manglende forberedelsestid i uge 32 ikke længere er en generel problemstilling på hans skole.

“Imens jeg gør skolens computere klar, er mine kolleger helt fordybet i deres forberedelse,” forklarer han.

Dårlig timing

Henrik Søllner ville ønske, at han havde hele ugen til at forberede sig og tænker sommetider på, hvordan hans undervisning mon ville se ud, hvis det var tilfældet.  

“Jeg tror, jeg ville gå ind ad døren med større selvtillid og en bedre følelse i maven af, at jeg ved, hvad vi skal. Og at jeg ikke behøves at skyde så meget fra hoften,” siger han og understreger, at han generelt føler sig mødt af ledelsen, men it bare er en tung post.   

Regitze Flannov mener heller ikke, at kurser, pædagogiske dage og teammøder nødvendigvis er en dårlig ting.  

Faglige kurser bør være en naturlig del af skolens planlægning, som der skal være tid og rum til. Det kræver flere lærere, så man kan få en mere stabil drift uden mange vikarer i dagligdagen., forklarer hun.  

“Det kan jo være udmærket. Og min pointe er sådan set, at timingen med de her aktiviteter gør bare, at hovedet er et helt andet sted,” forklarer hun til Folkeskolen.