I 8.b på Lindevangskolen skal Martin Topf undervise i samfundsfag. Der er lidt under en uge til folketingsvalget, så eleverne har til dagens undervisning fået til opgave at holde øje med, hvordan det går for alle partierne under valgkampen. Udskolingen på Frederiksberg-skolen er midlertidigt placeret i en nedlagt børnehave, så det er ikke helt fornemmelsen af skole, man får, når man træder ind ad døren.
Kl. 8.00 drysser nogle af de sidste elever ind ad døren og Martin begynder dagens program, mens døren stadig står åben.
”Hvad har I lagt mærke til siden sidst?” spørger Martin udover klassen. En elev med en grøn kasket trukket godt ned i panden kommer ind ad døren.
”Undskyld jeg kommer for sent”, siger hun og sætter sig på sin stol og Martin fortsætter upåvirket. Han peger ned bagest af klassen, hvor en elev tøvende rækker hånden op.
”Ham der Jan E. Jørgensen hænger ret mange steder”, siger hun, mens de andre elever lytter med har øjnene rettet mod hende.
”Ja, rigtig godt. Han er jo fra Frederiksberg Kommune og sidder også i byrådet, så han kunne godt trække nogle stemmer”.
Udlændingepolitikken fylder
En af drengene sidder med sin hættetrøje trukket halvt op foran ansigtet, imens han skiftevis kigger ned i computeren og op mod tavlen.
Mange af eleverne har lagt mærke til nogle af de samme ting. Især udlændingepolitik bliver nævnt en del gange.
"Morten Messerschmidt prøver bare at sige, at han ikke er racist," siger en elev, da Martin spørger, hvordan det går med Dansk Folkeparti under valgkampen.
Martin vender også Alex Vanopslags historie med kokain med eleverne. ”Hvorfor er det et problem, at han har taget kokain?" spørger han ud i klassen. Han går lidt frem og tilbage og får placeret sig på et bord, så nogle af eleverne skal vende hovedet for at kigge på ham.
”Han skal tage ansvar,” siger en elev.
Martin hopper ned fra bordet igen og gestikulerer ud mod eleverne:
”Og hvorfor skal han det?” spørger han retorisk, imens han går op mod tavlen, hvor de forskellige partiikoner bliver projekteret op. ”Fordi det er ham selv, der har været med til at lave lovene”, svarer han sig selv.
Skal overvære stemmeoptællingen
Et øjeblik bliver han hevet ud af entusiasmen og kigger på uret.
”Det her tog lige lidt længere end jeg havde forventet,” siger han og klør sig bag øret.
Han fordeler eleverne ud i grupper, hvor de to og to skal undersøge to forskellige partiers politik og finde ud af, hvad partierne har tilfælles.
”Og når vi ses næste gang, har der jo været valg, så der har I selvfølgelig styr på, hvordan det er gået for jeres partier”.
Han smiler stort og beder eleverne spørge deres forældre, om de må være længe oppe, så de kan overvære stemmeoptællingen.
Klassen summer og stole bliver trukket lidt frem og tilbage, inden de sætter sig ned og går i gang med opgaven.
”Den sagde six seven” udbryder en elev. Martin har instrueret dem i at bruge chatbotten Co-pilot til at søge informationer om de forskellige partier.
Imens eleverne forsøger at finde lighederne mellem deres tildelte partier, suser Martin rundt blandt dem og holder øje med, at de bruger Co-pilot rigtigt.
Bruger Co-pilot til informationssøgning
”En del af samfundsfag er også at lære at lave informationssøgning. Og der er den bare rigtig smart,” forklarer han til Folkeskolen og fortsætter: ”Vi skal selvfølgelig sørge for, at de selv bearbejder informationen”.
På flere af elevernes skærme kommer et sirligt skema frem som co-pilot har lavet med hver af partiernes kernepolitikker, og så skal de selv afgøre og forklare, hvad partierne kan blive enige om.
Efter 20 minutter samler de op i fællesskab og finder ud af, hvilke partier, der kunne danne regering ud fra den information, de har fundet.
”Nu vil jeg gerne have, at I forsøger at finde de forskellige partiers skolepolitik”. Elever bliver igen sendt ud i mindre grupper.
En gruppe elever 'fra højrefløjen' står i et hjørne og er endt i en snak om, hvem der er deres bedste venner, da Martin igen vil samle klassen til en snak i plenum.
”Gutter, hvad blev vi egentlig enige om?” spørger en af drengene. ”Noget med, at de vil have en bedre skole,” svarer en anden, imens de trækker hen mod bordene foran tavlen.
Socialistisk eller liberalistisk
Eleverne fra rød blok begynder at fremlægge om gratis skolemad og kortere skoledage, efterfølgende fortæller eleverne fra blå blok om flere prøver og karakterer i skolen. Martin bryder ind fra sin plads på bordet og spørger, om det er socialistisk eller liberalistisk at indføre gratis skolemad.
”Socialistisk,” hvisker eleverne til hinanden ovre i rød blok. ”Det er socialistisk” siger en af eleverne højt. Martin svarer hurtigt tilbage, ”Ja det er rigtigt. Og hvorfor det?”.
Rød blok bliver tavs et øjeblik
”Noget med lige muligheder,” siger en af de andre elever. Martin fortæller at skolemad kan være en fordel for de elever, der kommer fra mindre ressourcestærke hjem, så alle elever har nogenlunde de samme forudsætninger for skoledagen.
Til Folkeskolen forklarer han:
”Som udgangspunkt forsøger jeg at holde mig neutral, men jeg skal jo gerne kunne stille mig begge lejre. Hvis jeg for eksempel er i en situation, hvor jeg skal argumentere for noget ekstremt, kan jeg godt finde på at sige, at det jeg lige sagde, det mener jeg ikke”.
Martin havde en snak med en anden klasse, hvor en gruppe elever skulle diskutere, om det var okay at bryde de internationale konventioner for at udsende kriminelle udlændinge.
”Eleverne syntes ikke. det var okay, så der skulle jeg jo argumentere for at bryde konventionerne. Og i situationer, hvor jeg skal argumentere for ting, der er ekstreme eller langt fra min egen holdning, siger jeg til eleverne, at det her mener jeg ikke,” siger han og fortsætter :”Det handler om balance”.
Diskussionen mellem eleverne og Martin fortsætter lidt endnu, indtil Martin for anden gang ser op på uret:
”Nu er vi gået lidt over tid igen. Undskyld,” siger han og smiler: ”I har frikvarter. Vi ses igen om en uge”.
Eleverne fortsætter snakken, og på vej ud af klassen spørger en elev ind til nedlæggelsen af 10. klasse. Hun tror også, at 10. klasse bliver afskaffet på efterskolerne. Martin går ivrigt ind i samtalen og fortæller, at 10. klasse bliver bevaret på efterskolerne.
”Men hvorfor er det et problem, at man kun kan komme i 10. klasse på efterskole?” spørger han eleven. Hun rømmer sig og svarer tøvende: ”Fordi så er det kun dem med mange penge, der kan gå i 10. klasse”.
”Præcis” siger Martin, imens han slår ud med armene.
”Min opgave er at udfordre eleven, og når man står der som rimelig ressourcestærk Frederiksberg-elev, så skal man jo også have det perspektiv med, at det ikke er alle, der har mulighed for at komme på efterskole”
Lærer underviser i valg: "Min opgave er at udfordre dem"
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.