Lærer: Perspektivering er meget mere end en parentes til prøven: Den kan få eleverne til at mærke litteraturen

”Og kan du så perspektivere til noget andet, du har læst”, lyder det klassiske spørgsmål, når eleven har læst, fortalt og analyseret den tekst, han eller hun er oppe i til afgangsprøven i dansk.

Ofte bliver svaret kort og noget i retning af ”Teksten handler om en pige, der har ondt i livet. Sådan var det også i en anden novelle, vi har læst i dansk,” oplever dansklærer Jan Frydensbjerg, når han er ude som censor.

”Men perspektivering kan så meget mere end bare at være en parentes til prøven. Jeg synes, man skal arbejde med perspektivering på alle klassetrin. Og særligt i udskolingen,” siger han.

”Hvis vi vil have eleverne til at interessere sig for den litteratur og de tekster, vi præsenterer dem for, så skal de opleve og mærke den. Og det kommer de til, hvis man får dem til at sætte teksterne op mod hinanden og mod deres egne liv.”

Lad teksterne møde hinanden

Jan Frydensberg har været dansklærer i 25 år på Lisbjergskolen i Aarhus og de seneste seks år også danskkonsulent på Via CFU Aarhus.

Han har en årelang kærlighed til perspektiveringsarbejdet, som han synes har et kæmpe uudnyttet potentiale.

”Der er heldigvis mange dansklærere, der er begyndt at arbejde med tematiske danskforløb, hvor man læser forskellige tekster under en samlende tematisk overskrift. Men jeg kunne godt ønske mig, at man i højere grad sætter teksterne op over for hinanden og lader dem møde hinanden,” siger han.

Har samlet 22 greb fra sin undervisning

Selv elsker han at sammensætte tematiske forløb under overskrifter som ”at miste livet', 'forventninger', 'foran forandringen' eller 'at dele eller ikke at dele'.

Så giver han eleverne en bunke tekster, pressefotos, reklamer, webdox, sangtekster og klassisk litteratur.

”Når man så beder eleverne spejle teksterne eller selv spejle sig i dem, bliver de klogere både på dem selv og på teksterne. De oplever teksterne på en anden måde, lærer karaktererne at kende, og de husker dem også på en helt anden måde, fordi de har mærket dem. Det oplever jeg tydeligt, når vi taler om teksterne igen i forbindelse med prøven,” siger han.

Jan Frydensbjerg har samlet 22 greb fra sin egen undervisning i en ny bog 'Tekstmøder'.

Her er der helt konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med perspektiveringen på kreative måder, primært i udskolingen, men også på mellemtrinnet.

”Man behøver ikke som lærer at være kreativ med hænderne for at arbejde på den her måde. Det er jeg ikke selv. Men jeg er kreativt tænkende. Så jeg sætter eleverne i gang, og så er det op til dem og deres præferencer, om de vil udtrykke sig gennem at tegne, klippe, klistre eller med ord. Pointen er, at de skal mærke teksterne i stedet for bare at læse dem.”