"Skolen trænger til forandring. Vi har flere og flere børn, som ikke er i så god trivsel. Vi bruger mere tid på at hjælpe børn med trivselsudfordringer, vi bruger mindre og mindre tid på det, som egentlig er undervisning. Vi har et stort ansvar for børns trivsel og kompetencer til at kunne indgå i et fællesskab. Jeg synes, det er interessant at se, hvad vi som institution kan gøre for at alle lykkes ind i et fællesskab. Forældre kan ikke fjernstyre deres børn, der er også noget, vi kan gøre.
Det vi har størst fokus på i vores væksthus er, at der skal mere fokus på fællesskab end individ. Skolen er ligesom en arbejdsplads. Der skal være plads til den enkelte, men vi skal være her i fællesskab.
I min klasse taler vi om ulyst. Så bruger jeg metaforen med opvaskemaskinen. Der er ingen, der rigtig gider at tømme den, men alle kan gøre det og kan bidrage ind i familiefællesskabet. Det er en følelse, alle børn kender, og sådan er det også med læring.
Da vi fik præsenteret projektet om karakterdannelse, blev måltidet brugt som metafor. Man sidder rundt om et bord til et måltid. Her opdrager man sit barn til at vente på tur, at sige tak for mad, og lytte til andre menneskers fortælling om, hvordan deres dag har været. De karaktertræk er vigtige for at kunne begå sig i fællesskabet.
Samfunds- og familiestrukturen har ændret sig. Det er ikke en naturlig del af vores hverdag at skulle indgå i fællesskaber på samme måde som tidligere, hvor det var en nødvendighed for at hverdagen kunne fungere. Nu er det noget, vi skal lære. Når børnene møder ind i skolen, kommer de primært for at være sammen med hinanden, ikke nødvendigvis for at lære med hinanden. Måden at være sammen på har ændret sig.
Da jeg startede som lærer, var der ikke computere i undervisningen. Det er der nu, og der er også skærme i hjemmene. Børn er vant til at lave noget for sig selv, som ikke nødvendigvis er at lege med andre. Jeg giver ikke skærme skylden. De er en del af udviklingen og også en væsentlig del af undervisningen. Børn er ikke uopdragne eller ondskabsfulde, de er bare vant til noget andet, end skolen er indrettet til. Kommentarspor er blevet en del af deres liv, når vi siger noget, skal der knyttes en kommentar til det – på samme måde, som de videoer, de ser, hvor folk kommenterer spil eller andres film.
Når samfundet ændrer sig, må skolen også ændres. Vi er nødt til at gøre noget. I dag møder børnene ind i skolen som mange små individer, som skal lære at være i et fællesskab. Vi skal tilbage til, at de møder ind i et fællesskab og skal lære at være små individer”.
Lærer: ”Når samfundet ændrer sig, må skolen også ændres”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.