Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærer: 'Intet' får eleverne til at tænke over, hvad der er noget værd

9. klasse på Kløvermarkskolen i Haderslev var en af de heldige klasser, der vandt en tur til forpremiere på filmen 'Intet', og de fik også lov til at møde instruktør og skuespillere. Bogen bag filmen bliver hvert år læst i mange klasser, og det er ikke uden grund, siger klassens lærer Henriette Petersen.

Klassen har så få timer tilbage før sommerferien, at de ikke kan nå at arbejde mere med Intet. Men deres lærer Henriette Petersen vil gerne bruge film og bog sammen i hendes næste danskklasse.

Foto: Privatfoto
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
30. maj 2022, kl. 10:30
Start debatten

Det har aldrig skortet på debat om romanen 'Intet' af Janne Teller. Den udkom i 2001 og fik Kulturministeriets Børnebogspris, og siden har utallige folkeskoleklasser læst den i udskolingens dansktimer. Men med store etiske dilemmaer og ubehagelige gruppedynamikker er den blevet sammenlignet med ’Fluernes Herre’ og i en række lande har forældre og boghandlere modsat sig, at den skal læses af børn. I forrige uge havde den premiere som film i de danske biografer og Dansklærerforeningen udloddede billetter til forpremierer for skoleklasser.

Romanen 'Intet' er skrevet af Janne Teller og modtag allerede ved sin udgivelse i 2000 Kulturministeriets Børnebogspris. Den er siden oversat til 30 sprog og har modtaget priser i både Frankrig og USA. Genudgivet i jubilæumsudgave i 2010 på Gyldendal og er ligeledes udkommet på Dansklærerforeningens Forlag. Findes som klassesæt på CFU.

Intet blev i 2017 sat op på Odense Teater med tilhørende undervisningsmateriale. Dansk premiere som spillefilm 19. maj 2022. Filmcentralen har et undervisningsmateriale til filmen.

9. klasse på Kløvermarkskolen i Haderslev var en af de heldige vindere.

”Vi havde ikke læst bogen på forhånd, for jeg er en af de dansklærere, som har været meget påpasselig med at læse den, fordi der har været skrækkelige historier om unge, der har været på selvmordets rand. Der er ingen tvivl om, at bogens tema er relevant, men hvor nogle børn vil trække på skuldrene af bogens spørgsmål, bliver andre meget påvirket, og jeg syntes ikke, at den passede som bog til mine elever”, fortæller klassens lærer Henriette Petersen.

Når hun alligevel deltog i konkurrencen, var det fordi hun mener, at kombination med filmen ville kunne fungere.

”Jeg har læst den én gang med min forrige 9.-klasse, fordi vi skulle se den med et omrejsende teater, som kommunen havde indbudt. Det fungerede rigtigt godt, og de fik en anden oplevelse. Ting, som de måske syntes var voldsomme i bogen, blev mindre i teatret og omvendt. Derfor tænkte jeg, hvis man så den som film, så ville en del af de billeder, man danner sig, når man læser, blive afmonteret i filmen, hvor den handler om nogle andre. Så går den måske ikke så tæt på en, og den står ikke alene”.

Hvad er noget værd?

Det blev da også en god oplevelse for klassen at se filmen. Og ikke mindst at møde instruktør og skuespillere efter. Kløvermarkskolen så filmen sammen med tre klasser fra andre skoler, og her havde en del af eleverne flere spørgsmål delvist på baggrund af at have læst bogen på forhånd. Men Kløvermarkskolens elever skulle til gengæld vente på bus efter forestillingen, og havde derfor tid og ro til at snakke med de unge skuespillere under mere afslappede forhold i foyeren. Og den time det tog i bus fra Sønderborg tilbage til Haderslev blev da også brugt på at vende oplevelsen.

”Nu hvor jeg har set filmen og kan bruge den, er jeg knap så bekymret for at bruge værket fremover. Vi kan ikke nå det i år, så i denne klasse måtte vi nøjes med en god snak i timerne dagen efter. Men med min næste klasse tror jeg, at jeg vil arbejde med både bog og film og vende det på hovedet i forhold til, hvad man traditionelt gør, så vi starter med filmen. Jeg talte også med instruktøren om, at det kunne være fint med et udgivet manuskript, så man også kunne arbejde med det som drama”.

Det var en oplevelse for klassens elever at møde skuespillerne, som er på deres egen alder Privatfoto

Det tema, der igen og igen rammer børnene, er bogen og filmens spørgsmål om, hvad der er noget værd i livet. Har man selv noget at bidrage med, og hvad synes ens kammerater at det er værd.

”Bogen og filmen stiller et spørgsmål, som man måske ikke som ung stiller sig selv: Hvad er det, der er noget værd, hvad er det, der betyder noget. Den piller ved eksistentialismen på en måde, der gør, at man også kan brug den i fx kristendom eller hvis man arbejder med en mere filosofisk tilgang til undervisning. Eleverne får sig selv med i samtalen om litteraturen, og det gør, at de får en helt anden oplevelse ud af det”, siger Henriette Petersen.,

Klassen har så få timer tilbage før sommerferien, at de ikke kan nå at arbejde mere med Intet. Men deres lærer Henriette Petersen vil gerne bruge film og bog sammen i hendes næste danskklasse. Privatfoto
Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærer: 'Intet' får eleverne til at tænke over, hvad der er noget værd

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS