Lærer i tiden

'Lærer i tiden' er en af årets udgivelser i Forlaget Klim's pædagogikserie, som på kort tid har markeret sig positivt på markedet for pædagogisk litteratur for lærere og lærerstuderende.

Bogen er en artikelsamling, som tankevækkende skriver sig ind i den øjensynlig stadig stigende interesse for lærerroller, læreridentiteter og lærerprofessionalisme. Men jeg ser mening i galskaben. Kvalitet i skolen klares ikke med virksomhedsplaner og kommunal målstyring, om ikke basis er i orden. Og basis er den professionelle lærer. 'Lærer i tiden' er en hjælp til begrebsudvikling og afklaring af handlemuligheder i en fortsat kvalitetsudvikling. Forankret i basis.

Bogens elleve artikler er uensartede, men fraværet af en ubetinget fælles læst gør blot læsningen afvekslende. Indholdsmæssigt er der overvejelser om lærere i udvikling, om didaktik i praksis, om læreren som leder, som samtalepartner og endog som kønsbevidst underviser - og mere endnu.

Temmelig uretfærdigt over for antologiens grundidé og de andre bidragsydere kan jeg udpege tre af artiklerne som helt centrale for den engagerede, den udbrændte og den almindeligt fortravlede. Det er Asger Neumanns 'Selvværd og afmagt i lærerarbejdet', Jens Vibe Michelsens 'Folkeskole til tiden!' og artiklen 'Læreren mellem profession og professionalitet' af Poul-Erik Jensen og Kamma Rasmussen.