Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærer hjemsendt: Har ringet forgæves til test-telefonnummer 40 gange

"Prøv venligst igen lidt senere". Den besked har lærer på Vesterbro Jan Lundstrøm hørt mere end 40 gange torsdag og fredag, hvor han har forsøgt at komme igennem på det særlige telefonnummer, man skal bruge, hvis man har været tæt på en coronasmittet.

Der er tilsyneladende flere, der ringer for at booke særlige coronatest for nære kontakter, end systemet kan håndtere.

Foto: Modelfoto: Akarawut Lohacharoenvanich/istock.com
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
1 kommentar
6. november 2020, kl. 16:45

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Jan Lundstrøm er både indskolingslærer, it-vejleder og matematikvejleder på Vesterbro Ny Skole og kommer i kontakt med en del forskellige elever i skolens resursecenter.

Nær kontakt - sådan gør du

En af dem, han underviste i tirsdags, er blevet testet positiv for coronavirus. Derfor har han fulgt vejledningen, har booket en coronatest i morgen lørdag og har siden i går morges forgæves forsøgt at ringe for at booke test nr. to til på mandag.

"Som I blandt andet har skrevet i det seneste blad, så skal nære kontakter testes to gange, og man kan kun bestille test nr. to på det særlige telefonnummer 3232 0511. Men det er helt umuligt at komme igennem. Jeg prøvede også meget tidligt i morges, og der fik jeg så besked om, at jeg havde ringet uden for åbningstiden", fortæller han til folkeskolen.dk

Sådan får du som lærer hurtigere svar på coronatest

Han har også uden held forsøgt at ringe til hovednummeret i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Folkeskolen.dk har ligesom Jan forsøgt sig flere gange her til eftermiddag, dels på nære kontakter-nummeret, dels på pressetelefonen i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Faktum er tilsyneladende, at der er flere henvendelser, end tjenesten har kapacitet til at besvare. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

"Så nu håber jeg bare, at når jeg kommer hjem fra test i morgen, så kan jeg booke en ny test til mandag på coronaprøver.dk", siger Jan Lundstøm.

Hvis han får et negativt testsvar på den første prøve, kan han tage på arbejde igen, men skal alligevel have taget en test nr. to. Læs retningslinjerne for nære kontakter nedenfor.

Opdateret mandag morgen 9/11: Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at der både teknisk og bemandingsmæssigt er opgraderet på telefontjenesten.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærer hjemsendt: Har ringet forgæves til test-telefonnummer 40 gange

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS