Den 13-årig dreng er kendt som en hidsig slagsbror og er i mellemtiden blevet smidt ud af skolen, fordi han har slået en lærer. I september sidste år nægtede han at samle noget papir op fra gulvet i fysiklokalet. Læreren forsøgte at fastholde ham, og undervejs holdt han drengens hoved ned på et bod, så han slog hagen. Drengen stak af ud på parkeringspladsen med læreren efter sig. Læreren tog fat i drengen og tog ham med ind igen, hvor han til sidst samlede papiret op.
Ved retssagen i Hjørring var retslokalet fyldt med forældre, som var der for at bakke læreren op. Og domsmandsretten afgjorde altså, at der ikke var tale om vold.
Professor Niels Egelund, DPU, glæder sig i Nordjyske Stiftstidende over frifindelsen:
"Man kan ikke opdrage uden også at vise, at man mener det. Man skal selvfølgelig ikke tage hårdt fat om børnene, så de får blå mærker og andet, men en fast hånd på en arm er nødvendig, når man opdrager. Jeg ved godt, at lærerne er bange for at blive fyret for vold mod elever, men der er heller ikke tale om vold", siger han til avisen.
Lærer fastholdt elev - frifundet for vold
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.