Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Læreplaner i børnehaven ligner mål for børnehaveklassen

Formand for Børnehaveklasseforeningen, Lise Buhr, tror, det kan lette overgangen for både børn og pædagoger, at daginstitutionerne nu ligesom børnehaveklasserne får mål for, hvilke kompetencer børnene skal opnå.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
18. december 2003, kl. 16:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

For Børnehaveklasseforeningen var det ikke en ny pædagogisk praksis, der blev lanceret, da der i sommer kom en bekendtgørelse om børnehaveklassens indretning:

Lovforslaget om pædagogiske læreplaner

"Tværtimod havde vi selv efterspurgt en målfastsættelse, fordi det er svært at samarbejde, når man ikke kan redegøer for det arbejde, man gør. Derfor oplevede vi det som en håndsrækning", siger Lise Buhr og er umiddelbart tilsvarende positiv over for det lovforslag, som socialminister Henriette Kjær i går lagde frem om pædagogiske læreplaner for de mindste børn i vuggestuer og dagplejer og for børnehavebørnene. Lise Buhr glæder sig over, at det er pædagogerne i samarbejde med forældrebestyrelsen, der skal beslutte den konkrete pædagogiske læreplan lokalt og over, at der tages udgangspunkt i legen.

"Samfundet har flyttet sig utroligt langt på få år på det her område. Jeg kan huske tilbage til, at vi i børnehaveklassen ikke måtte lære børnene, hvad bogstaverne hed. I dag står mit barnebarns navn i garderoben i hendes vuggestue. Jeg synes, det er fint, at børnene møder bogstaver, så de bliver nysgerrige. Men jeg synes, at en endnu vigtigere opgave for børnehaverne er at gjælpe børnene med at få et rigt og nuanceret talesprog, så de kan klare sig socialt", siger Lise Buhr.

Hun tror, at de fleste børnehaver vil opleve arbejdet med pædagogiske læreplaner som et arbejde med at sætte ord på det arbejde, man allerede gør, og at loven måske kan give et løft til enkelte børnehaver, som har brug for det. Men hun er ikke sikker på, at resurserne er til stede til virkelig at give de svage børn den ekstra stimulering, som er målet med loven:

"Her i Århus har politikerne lige besluttet at skifte adskillige pædagogtimer ud med medhjælperstillinger - det er ikke noget, der styrker kvaliteten", siger Lise Buhr og håber, at børnehaverne får mulighed for at sende nogle af pædagogerne på efteruddannelse, så de kan blive resursepesoner i arbejdet med at støtte de svageste børn.

De temaer, der i henhold til bemærkningerne til lovforslaget, skal fokus på i daginstitutionerne, er sprog, sociale kompetencer, personlige komptencer, natur og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier samt krop og bevægelse. Temaerne er omtrent identidske med temaerne i bekendtgørelsen om mål og indhold for børnehaveklassen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Læreplaner i børnehaven ligner mål for børnehaveklassen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS