Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Laboratoriet taget i brug

John Villy Olsen
Start debatten
16. november 2000, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I sidste uge blev Learning Lab Denmark indviet med en konference om 'læring, viden- og kompetenceudvikling' i København. Der var taler af forskningsminister Birte Weiss og undervisningsminister Margrethe Vestager og foredrag af uddannelsesforskere fra USA som Seymour Papert, Chris Argyris og Mitchel Resnick.

Folkeskolen nr. 46 2000

600 mennesker fra erhvervslivet og uddannelsesverdenen deltog i den to dage lange konference, mange flere havde ønsket at deltage. Som én fra en konsulentfirma sagde i en kaffepause: 'Jeg er her, for det ser ud til at være her, det rykker'.

Bestyrelsesformand for Learning Lab, chefkonsulent Mette Bock, holdt den indledende tale.

'I Learning Lab er det grundfilosofien, at vi som mennesker er med til at skabe vores egen fremtid gennem visioner, følelser, tanker og handlinger'.

'Læring finder sted overalt i samfundet og på mange forskellige måder. Information, kommunikation, viden og indsigt er nøgleelementer i den læringsproces, der er så afgørende for, at vi som mennesker får det bedst mulige grundlag for at træffe beslutninger om vores liv og vores fremtid. Individuelt - og i samarbejde med andre', sagde hun.

Learning Lab skal forestå forskningsbaserede eksperimenter, der skal gennemføres i en række såkaldte konsortier.

'Et konsortium er et mødested for mennesker og organisationer, der er interesserede i et bestemt tema. Det er vores intention, at vi inden for det første år skal have etableret tre konsortier', tilføjede bestyrelsesformanden.

Det første konsortium er allerede etableret. Temaet er matematik og naturvidenskab. Der er forsøg i gang på en række folkeskoler og gymnasier i hovedstadsområdet.

Det andet konsortium er 'leg og læring med ny teknologi'.

'For en god ordens skyld skal det understreges, at der ikke er tale om et kommunalt spareprogram for børn i indskolingsalderen, men om et konsortium, der via konkrete eksperimenter skal undersøge, hvordan leg og læring med ny teknologi kan åbne nye døre og muligheder for os', pointerede Mette Bock. Ikke kun skoler, men også virksomheder og organisationer skal deltage.

Det tredje konsortium kommer til at fokusere på læring og kompetenceudvikling som efter- og videreuddannelse. Parterne i konsortiet vil også her komme fra såvel det private som det offentlige arbejdsmarked. Eksperimenterne skal være baseret i en konkret praksis.

Tværfaglighed er et nøgleord i Learning Lab, der kom på finansloven sidste år og refererer til hele tre ministerier: Undervisnings-, Erhvervs- og Forskningsministeriet.

En af ildsjælene bag Learning Lab er Niels Christian Nielsen, der er filosof af uddannelse og nu er direktør for et konsulentfirma i London.

Ventetid gav grundstrukturen

Han er vismand for Ugebrevet Mandag Morgens Kompetenceråd, og det var dette råd, der for et par år siden lancerede idéen til et Learning Lab som en krumtap eller dynamo, der skal hjælpe med at bringe Danmark helt frem i front i det vidensbaserede verdenssamfund.

De tre ministerier tog idéen til sig, og en arbejdsgruppe blev nedsat.

'I Kompetencerådet undrede vi os over, hvor lidt videnskaben ved om, hvad viden er', siger Niels Christian Nielsen. Denne undren blev begyndelsen til Learning Lab. En arbejdsgruppe blev nedsat med embedsmænd fra de tre ministerier samt Niels Christian Nielsen og Christian Møller, der dengang var ansat i Lego og nu er professor ved Syddansk Universitet.

'Vi tog til USA og interviewede de bedste forskere inden for læring. På sådan en tur er der meget ventetid i lufthavne og så videre, og der udarbejdede vi grundstrukturen til Learning Lab. Efter hjemkomsten var der hurtigt en rapport klar', fortæller Niels Christian Nielsen.

Leaning Lab skal ikke selv forske, forklarer han, men hjælpe andre med at finde frem til den bedste forskning inden for et givet område, for eksempel børns læring i naturfag.

Konferencen løftede også sløret for, hvem der bliver direktører for Learning Lab: Marianne Stang Våland, der er cand.mag. i litteraturvidenskab og filosofi fra universitetet i Bergen og Kaospilot fra Århus.

Den anden direktør bliver professor i erhvervsøkonomi, Hans Siggaard Jensen, ved Institut for ledelse, politik og filosofi, Handelshøjskolen i København.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Laboratoriet taget i brug

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS