KvaN 87

Når børn starter i skole, får de endnu et kort at spille med i det store identitetsspil. Elevkortet. De skal hurtigst muligt lære koder og regler at kende for det spil, der hedder skole. Hvad der er på spil, i forbindelse med det første år i skolen, forsøges belyst i "KvaN" nummer 87.

De ni artikler kommer vidt omkring, hvilket ofte er "KvaN"s styrke. Det antropologiske/etnografiske bidrag skitserer fornemt et bredt spektrum af forventningskonflikter, der kan opstå i skolestartsfasen. Problematikken med forventninger, der peger i alt for mange retninger, og som ofte forbliver uudtalte, følges indirekte op af de følgende artikler, hvor udviklingspsykologiske samt almenpædagogiske og -didaktiske vinkler præciserer, at børn er et og elever noget andet. Og at overgangen fra barn til elev måske ikke kvalificeres af, at barnet smides ud med det klassiske badevand. Der er også - og jeg fristes til at sige som altid - en artikel om leg som kilde til udvikling og læring. Der er bare det gode ved denne artikel, at den bevæger sig videre end mange andre og tager fat i, hvordan og hvorfor legen er så central som transferaktivitet for de professionelles forståelse af elevernes strategier for læring.

Ellers kommer artiklerne omkring sprog, test, differentieret skolestart og heldagsskoler. Konkrete projekter om enkelte skoler i Århus fylder meget. Nummer 87 er et "KvaN", der tegner nogle fine, men samlet set lidt svage konturer af et område, der antydes slet ikke at få den opmærksomhed, som kunne være ønskværdigt.