Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Onlineundervisning

Kun seks kommuner har søgt: Onlineforsøg skal løfte kvaliteten af kommunes sygeundervisning

Med virtuel undervisning håber Lyngby-Taarbæk på at kunne få de mest kvalificerede lærere til elever, der er hjemme med skolevægring. Kommunen er én af de første, der har tilmeldt sig et nyt stort forsøg med digital sygeundervisning.

Det er svært at undervise børn, der ikke er i skole, erkender to kommuner. Derfor deltager de i nyt forsøg med online sygeundervisning, og håber på at der kan komme mere kvalificeret undervisning til eleverne og måske også hjælp til forældrene ud af det.

Foto: Gettyimages/shurkin_son
Jesper Knudsen
Jesper Knudsen Journalist
1 kommentar
10. januar 2025, kl. 04:30
1 kommentar

I dag er det for sjældent de mest kvalificerede lærere, der bliver sendt ud i hjemmet, når elever i Lyngby-Taarbæk med langvarigt skolefravær skal have deres lovpligtige sygeundervisning i hjemmet. Men snart kan det ændre sig.

Det håber formand for kommunens skoleudvalg Mette Schmidt Olsen (K) i hvert fald.

Kommunen har som én af de allerførste ansøgt om at deltage i et nationalt forsøg med online sygeundervisning, som Børne- og Undervisningsministeriet inviterede til i december. Her kan op til 30 kommuner få dispensation fra dele af folkeskoleloven, så de kan eksperimentere med, hvordan undervisning på computerskærmen kan bidrage med at få elever tilbage i skolen.

Ligesom mange andre kommuner oplever Lyngby-Taarbæk en stigning i antallet af elever med bekymrende langvarigt skolefravær og skolevægring, og skolerne har svært ved at leve op til de krav, der stilles til undervisningen af denne gruppe elever.

”Ingen skoler har lærere, der sidder på skolen med hænderne i skødet og venter på at blive sendt ud til hjemmeundervisning. Ifølge bekendtgørelsen skal det ovenikøbet tilstræbes, at det er elevens egne lærere. Det er helt urealistisk i de fleste tilfælde, og det tager tid at finde kvalificerede undervisere i en så begrænset periode, som hjemmeundervisning typisk vil dække over”, siger Mette Schmidt Olsen.

Men med en online løsning håber hun på, at kommunens ni skoler kan hjælpes ad med at få kvalificeret undervisning i hele fagrækken ud til skærmene på børneværelserne.

”Jeg forventer, at de skoler, der er med i projektet, også er med til at levere de lærere, der skal varetage undervisningen”, siger udvalgsformanden.

Hun forestiller sig, at der vil blive tale om en slags virtuel klasseundervisning, men hun understreger også, at planerne kan nå at ændre sig endnu. Ministeriets invitation kom nemlig i starten af december, og fristen for at være med i første ansøgerrunde var 6. januar, så forvaltningen og skolerne havde ”sindssygt kort tid”, som hun siger, til at lave en ansøgning og få den godkendt af skolebestyrelser og skoleudvalget.

"Jeg håber, at vi kan komme i gang så hurtigt som muligt, så vi kan prøve nogle ting af. Vi skal blive klogere på, hvilke udfordringer der er med at undervise den målgruppe, samt få nogle erfaringer med, hvordan vi på en god måde bevarer elevens kontakt og tilknytning til sin skole", siger Mette Schmidt Olsen.

Læs også

Featured image for 30 kommuner får nu lov at tilbyde onlineundervisning for børn med skolevægring
Onlineundervisning

30 kommuner får nu lov at tilbyde onlineundervisning for børn med skolevægring

Odder vil lave onlineklub og -klasseundervisning

Seks kommuner har indtil videre ansøgt om at være med i forsøget, men i en rundspørge i november foretaget af Folkeskolen svarede yderligere 38 kommuner, at de har tænkt sig at søge, eller at de i hvert fald overvejer det.

En af dem er Odder Kommune. Her har Skole- og Dagtilbudschef Henrik Schou planer om at sende en ansøgning afsted til anden ansøgningsrunde i marts.

”Vi gjorde os nogle gode erfaringer med onlineundervisning i coronatiden, og det er vi meget interesserede i, om vi kan opdyrke på en eller anden måde. Det er ikke en erstatning for vores almindelige skoletilbud, men det er en mulighed for at prøve noget af for nogle børn, som i en periode har brug for at andet tilbud”, siger skolechefen.

”Vi har som alle andre kommuner en stor udfordring med et stigende antal børn i skolevægring. Og når man har børn i skolevægring, har man ofte også en afledt udgift, nemlig tabt arbejdsfortjeneste til forældrene. Og der kunne vi godt tænke os at se, om man kunne lave sådan en indsats, hvor vi i stigende grad kan frigøre forældrene til at komme tilbage til arbejdsmarkedet”, siger Henrik Schou og fortsætter,

”Vi forestiller os en kombination af nogle undervisningsmuligheder for børnene, men også nogle online fællesskaber, som betyder, at i hvert fald de ældre af eleverne kan klare sig i nogle timer, uden at forældrene er til stede”.

Har et fysisk tilbud til eleverne med meget fravær

Kommunen har allerede et fysisk skoletilbud til elever med meget fravær, som har vist gode resultater.

Læs også

Onlineundervisning

Hvidovre åbner onlineskole for elever med ufrivilligt fravær

I løbet af de seneste ti måneder har kommunen samlet elever med skolevægring og langvarigt skolefravær i nogle lokaler, der ikke ligger på en skole. Her møder eleverne ind hver morgen og starter dagen i deres eget lokale.

Efterhånden som eleverne bliver mere selvsikre, begynder de at trække ud i et fællesareal, hvor de kan få kontakt med de andre elever. Forældrene er ofte med, og der er også en familieterapeut tilknyttet stedet, fortæller Henrik Schou.

Odder er en lille kommune med omkring 2.000 børn i grundskolealderen, og i hele kommunen er der pt. omkring tyve familier, der ville være i målgruppen for et nyt onlinetilbud, oplyser skolechefen.

Henrik Schou er positiv overfor muligheden for at kunne gøre sig erfaringer med onlineundervisning i kommunen, som ministeriet stiller til rådighed. Samme ministerium sendte for lidt over et år siden et hyrdebrev, der understregede, at kommunerne ikke må købe undervisning af private onlineskoler.

En løsning, der ellers nok havde været mere oplagt for en kommune af Odders kaliber, mener Henrik Schou.

”Når man er en lille kommune, som vi er, er der grænser for, hvor bred en vifte af tilbud, man kan have. Så hvis muligheden var der for at lave nogle samarbejder med private udbydere, så havde jeg sådan set budt det velkommen. Men sådan ser det ikke ud længere”, siger han.

Læs også

Featured image for Nye tal: Sygeundervisning til børn med skolevægring volder kommunerne store problemer
Skolevægring

Nye tal: Sygeundervisning til børn med skolevægring volder kommunerne store problemer

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kun seks kommuner har søgt: Onlineforsøg skal løfte kvaliteten af kommunes sygeundervisning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS