Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Kun en fjerdedel af danske skoleledere kommer rundt i klassen

Det er med en fælles intention om, at de danske skoleledere skal meget mere ud i klasselokalerne, at Skolelederforeningen og undervisningsministeren mødes i det nye partnerskab. Kun en fjerdedel af danske skoleledere ser ofte undervisning.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
20. marts 2012, kl. 15:48

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er for lavt, for det er noget, der bør ske alle steder. For mig er det helt naturligt, at et dygtigt ledelsesteam styrker medarbejderne ved at være ude klasserne. Ikke for at kontrollere, men for at give systematisk sparring til lærerne", siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini til Altinget i dag.

OECD: Preparing Teachers and Developing SchoolLeaders for the 21st Century

Skolelederforeningensinspirationsmateriale

Blog: Åbn klassedørene og lær af hinanden!

Hun er netop kommet hjem fra det internationake topmøde om lærerprofessionen i New York, hvor en ny OECD-rapport om udvikling af skoleledelsen blev offentliggjort (se link til højre). Med tal fra Pisa-undersøgelserne viser den, at Danmark er et af de lande, hvor næsten alle skoleledere bruger kræfter på uro i klasserne og at løse problemer i en klasse i samarbejde med læreren - men kun en fjerdedel af de adspurgte danske ledere har ofte været ude at observere undervisning i løbet af et skoleår.

"Vi er enige med ministeren i, at Danmark ligger lavt", siger næstformand i Skolelederforeningen Claus Hjortdal. "Det er traditionen i Danmark og Skandinavien, at skolelederen udstikker mål, rammer og vision, og så overlader man det til lærerne at fylde det ud. Det blev senest kritiseret af OECD i forbindelse med Talis-undersøgelsen, og der var vi enige i at for at kunne have den løbende dialog med lærerne om undervisningen er det godt at være ude i nogle klasselokaler. Der udsendte vi vores inspirationsmateriale om observation og vurdering af undervisningen, og det har vi også sagt til ministeren, at vi gerne vil have med som et emne ved partnerskabsdrøftelserne".

Skolelederne: Vi vil have tydelig pædagogisk ledelse, ikke kontrol

Færre ledere observerer i Finland

I Pisa-topscorer-landet Finland er der kun ni procent af lederne, der ofte observerer undervisning, i Norge 24 procent og i Sverige 38 procent. Modsat er det henholdsvis 93 procent af de britiske og 95 procent af de amerikanske skoleledere, der siger, at de ofte observerer undervisning i klasselokalet.

Claus Hjortdal ser opgaven med at observere undervisning som skoleledelsens - ikke nødvendigvis skolelederens. På en skole, der fx har flere afdelinger på forskellige adresser, kan det godt være afdelingslederen, der overværer undervisning.

Claus Hjortdal understreger, at danske skoleledere selvfølgelig ikke sidder muret inde på kontoret hele tiden - de sørger for at besøge klasser, hvor der er uro eller forældre uro, så de kender til forholdene, når de skal ind i en dialog:

"Men skolelederen skal også ud at se noget god undervisning Alle lærere har brug for feedback, og det kan også være en mulighed for at få noget inspiration fra noget vellykket undervisning, som man måske kan sprede".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kun en fjerdedel af danske skoleledere kommer rundt i klassen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS