Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Karakterer

Kun 2% vil give karakterer tidligt: "Det er da fantastisk”

Kun to procent af folkeskolerne regner med at give karakterer ned til 6. og 7. klasse. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti, mener det blot er begyndelsen, og flere skoler vil benytte sig af muligheden i fremtiden.

Villads Kirk Thomsen
Villads Kirk Thomsen Journalist/studentermedarbejder
1 kommentar
26. august 2024, kl. 04:30
1 kommentar

”Det er da fantastisk!”

Sådan lyder det fra Alex Ahrendtsen, Dansk Folkepartis undervisningsordfører, da han hører, at to procent af folkeskolerne regner med at benytte sig af muligheden for at give karakterer ned til 6. og 7. klasse. En mulighed som partiet pressede på for at få med i folkeskoleaftalen fra marts.

Tallet kommer fra en rundspørge, som fagbladet Folkeskolen har gennemført. Den viser stor modstand blandt folkeskolelederne mod karaktergivning på 6. og 7. klassetrin. 81 procent svarer også, at de helt overordnet set mener, at det er en dårlig idé.

”Det er en start”

Alex Ahrendtsen er dog stadig glad for at skolerne nu får den mulighed.

Mener du, at det har stor værdi, at I har fået det med, når det kun er to procent, der rent faktisk har tænkt sig at udnytte muligheden?

Der er et ideologisk modpres imod karakterer

Alex Ahrendtsen

”Ja, for det er begyndelsen. Det er en start. Hvis det viser sig, at disse skoler har gode erfaringer, så vil det langsomt brede sig. Jeg er ret overbevist om, at der på sigt vil være andre skoler, der også kommer til at benytte sig af muligheden".

Han uddyber:

”De to procent er fantastisk, fordi der er et ideologisk modpres imod karakterer i form af kampagner, både fra det politiske system og fra uddannelsessystemet".

Ifølge ham er det ikke karaktererne, der fører til mistrivsel i folkeskolen - et ellers brugt argument mod karakterer.

”I Danmark får man karakterer fra 8. klasse, men børn er stadigvæk stressede, føler pres eller mistrives, selvom de går i 4. og 5. klasse. Så det kan ikke være karaktererne, der gør det”, siger han.

Omvendt ser han karaktererne som et godt redskab, som bør følges op af tilhørende feedback. Specielt for en bestemt gruppe elever er karaktererne gode.

”Karakterer er især gode til elever fra uddannelsesfremmede hjem, der nogle gange har svært ved at forstå alle de koder, de møder, når læreren giver en lang forklaring på, hvor de står. Karakterer er let gennemskuelige, og de er let forståelige”, siger undervisningsordføreren.

Forskermodstand

Karakterer er ikke nogen synderlig god idé, hvis man spørger Tanja Miller, der er professor emerita og docent ved Professionshøjskolen UCN, og som har forsket i karaktergivning.

”Jo yngre man er, jo sværere har man ved at skelne mellem tingene. Eleverne ser karakterer som en dom. Hvis de får et syvtal, sætter de ikke spørgsmålstegn ved, om den karakter er retfærdig. Og hvis de gør, handler det om, at en dårlig karakter betyder at læreren ikke kan lide dem”, siger hun.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kun 2% vil give karakterer tidligt: "Det er da fantastisk”

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS