Kulturmøde på tværs af Rigsfællesskabet

Mit navn er Aviaja bygger på forfatterens egne oplevelser. Vi er i 1970'erne, hvor grønlænderbørn kom til Danmark i nogle måneder for at lære det danske sprog. forfatterens familie havde nemlig en jævnaldrende grønlandsk pige boende i en periode i hendes barndom. Det er ikke nemt for den navnløse hovedperson, som er enebarn. Hun føler, at hendes position i familien, i skolen og i forhold til kammeraterne er truet. Selv forældrene, der tager deres opgave med Aviaja meget alvorligt, skal hun dele med grønlænderpigen. Aviaja sætter sig næsten på tværs i hovedpersonens indre univers.

Aviaja er en stærk og stolt natur, der ikke viser nogen svagheder, selv om hovedpersonen mener at høre hende græde om natten. Aviaja vækker opsigt på skolen. De andre piger – og også drengen Flemming - begynder at interessere sig for hende, og hovedpersonens jalousi blomstrer i fuldt flor. Hun er en lille sart sjæl, og der skal ikke meget til at ryste hendes verden, for eksempel da de to piger leger i værelset kun iført trusser. Aviaja bemærker, at hovedpersonens to små bryster ikke er lige store. Det slår hende helt ud, ligesom et kys fra drengen Jesper er så voldsom en oplevelse, at hun kaster op ud over ham.

Man fornemmer tydeligt 1970'ernes tone både i hjemmet og i skolen. Aviaja får ekstraundervisning i matematik og får en oprørende behandling af skolens viceskoleinspektør, der bruger grimme ord og har en voldsom adfærd over for Aviaja. ”Jeg slår ham ihjel, siger Aviaja pludselig en dag.” Hun vil tage en kniv med i skole og stikke den i hans hjerte. Og det er ikke tomme ord, hun stjæler vitterligt en kniv og forsøger at bruge den, men uden held. Systemet reagerer med øjeblikkeligt at sende Aviaja hjem til Grønland. Men vores hovedperson har overværet viceskoleinspektørens dårlige behandling af Aviaja, og en dag lægger hun en hundelort i hans skoletaske.

Forfatteren har taget flere kunstneriske friheder undervejs i fortællingen, men hun beskriver tydeligt og præcist forskellighederne og mødet mellem de to kulturer. Bogen er skrevet til alle de grønlandske børn, der gennem tiderne er kommet til Danmark på kortere eller længere ophold.

Katrine Clante står for de indfølte, livfulde og dejlige illustrationer. Hun er fantastisk god til at fange situationerne og personerne. 

Mit navn er Aviaja er en fin lille fortælling, der beskriver kulturmødet mellem de danske og de grønlandske børn på fineste måde.  Ikke epokegørende litteratur, men en helt igennem gedigen historie.