Dette nummer af det kritiske svenske uddannelsestidsskrift handler om at bryde med det sociale køn = genus. Altså hvordan giver vi drenge og piger andre udfordringer, så de gamle kønsroller ikke gentages igen og igen? Der er artikler om den svenske magtudredning, om feministisk selvforsvar i skolen (som ikke handler så meget om at lære at slå igen, men om at bevidstgøre piger om, at de ikke skal finde sig i at blive jokket på), om lærernes rolle i ligestillingsundervisningen (mere efteruddannelse og fokus på lærernes eget arbejdsmiljø), om elevorganisationers eget ligestillingsarbejde, om pigegrupper, om det sociale køn i etnisk og klassemæssig belysning, om gymnasiepigers forskellige uddannelsesstrategier, om at historien skal skrives om (arbejderklassens historie er altid historieskrivning om de udearbejdende mænd, kvinder og børn er en del af mentalitetshistorien, og det kan vi jo ikke blive ved med at undervise i), om et kønsrollebrydende arbejde i en børnehave, om seksualiserede bandeord, om sort/hvid-relationerne i amerikanske skoler. Slutteligen en introduktion til genusteorien.
Et spændende nummer, der er skrevet på et letlæseligt svensk.
KRUT, nummer 102/2-2001 - Att bryta genus
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.