Kritikere frygter for økonomien i ny ungdomsuddannelse

Regeringen og Dansk Folkeparti vil forankre den treårige uddannelse for 18-25-årige udviklingshæmmede, autister, spastikere og andre handicappede i kommunerne, men under førstebehandlingen i Folketinget for nylig talte Socialdemokraterne, de radikale og SF varmt for, at staten skal finansiere den. Det samme ønske gik igen i mange høringssvar.

"Alle andre ungdomsuddannelser er i en eller anden form for statsligt regi. Af hensyn til ligestillingen synes vi også, at vi burde tage skridtet fuldt ud med den her ungdomsuddannelse", sagde de radikales uddannelsespolitiske ordfører, Margrethe Vestager, under folketingsdebatten.

Socialdemokraternes ditto, Carsten Hansen, trak problemet op på denne måde:

"Hvis det bliver sådan, at økonomien løber løbsk - for der er den mulighed, at kommunerne siger: 'OK, vi har det beløb, men der er et retskrav - så kan kommunerne udskyde, udsætte og alt muligt. Man kender jo sine lus på gangen", sagde han.

I dag skriver Politiken, at der er risiko for, at kommunerne vil give deres unge handikappede billige tilbud inden for kommunegrænsen, selv om der er en mere passende - men dyrere - mulighed i en anden kommune.

"Det er ren sabotage af intentionerne bag loven", siger Stig Langvad, formand for De Samvirkende Invalideorganisationer, til avisen.

KL er bekymret

I Undervisningsministeriet medgiver kontorchef Finn Christensen over for Politiken, at der er risiko for, at kommunerne kun vil tilbyde det, de selv har. Men han henviser til, at man i så fald vil kunne klage til Klagenævnet for den vidtgående specialundervisning.

Kritikerne siger dog til avisen, at handikappedes forældre ofte ikke har overskud til at gå i infight med deres kommune eller klage for at få et bedre tilbud.

Også KL er bekymret for økonomien. I et notat, som KL har fremlagt for Folketingets uddannelsesudvalg, sammenligner KL de nuværende ungdomsuddannelser under lov om voksenspecialundervisning med det nye retskrav. Hvor der hidtil ikke har været krav om indhold og længde, bliver den nye ungdomsuddannelse treårig.

"Den foreslåede ungdomsuddannelse vil blive betydeligt mere kompleks og omkostningsfuld at implementere end de hidtidige tilbud", konstaterer KL i notatet.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har afvist at ændre i finansieringen. Han mener, en statslig model forudsætter nogenlunde ensartede tilbud, der kan prisfastsættes. Det harmonerer ikke med, at de unge har brug for individuelle uddannelsesforløb, da deres behov for støtte er meget forskelligartet. Med en kommunal model en der sammenhæng mellem finansieringen og ansvaret for uddannelsestilbuddet. Bertel Haarder lover dog at følge udviklingen på området nøje.

Tvivl om målgruppen fjernet

Til gengæld har Bertel Haarder lyttet til kritikken på et andet punkt. I det første udkast til loven stod der, at "Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse, hvis den unge har forudsætninger for at følge uddannelsen med udbytte."

Flere høringssvar gjorde opmærksom på, at den sidste sætning ville give kommunerne mulighed for at visitere - og dermed også bortvisitere - unge til uddannelsen. Det harmonerede ikke med, at de skulle have et retskrav på en uddannelse.

Bertel Haarder har fjernet sætningen, så nu retter "ungdomsuddannelsen sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse".