Kritik

Det er vigtigt at forstå Mellemøsten. Alene navnet fortæller, hvem der har defineret verdens centrum. Et almindeligt udgangspunkt er, at noget er gået galt. Europæere og nordamerikanere har for længe fortolket den arabiske og islamiske verden ud fra en selvtilfreds opfattelse af at besidde sandheden, og sammenligninger mellem de to kulturer har for ofte bestået i fejlfinding og velmente råd, således at de dernede i varmen hurtigst muligt kunne blive som os.

Litteraturtidsskriftet »Kritik« har under den nuværende redaktion vendt blikket ud i verden med en meget bred opfattelse af litteraturens rolle. Tidligere numre har bidraget til en dybere forståelse af Balkan-konflikterne, her rykker fokus en tand længere mod sydøst. Grænsen mellem samfundskritik og litteraturkritik lader sig ikke længere fastlægge. Der er dog ikke tale om, at litteraturkritikerne har skiftet fag, litteraturens rolle opfattes bare anderledes end tidligere.

Morten Valbjørn og Lars Erslev Andersen behandler vilkårene for mellemøststudier efter 11. september. Patricia Crone skriver om jihad i historisk perspektiv. Manni Crone analyserer de tankesæt, der ligger bag islamismen og giver læseren indsigt og redskaber til at skelne mellem retninger, der har forskellig oprindelse og hensigt, men som i den danske debat ukritisk og uvidende hældes i den samme bøtte.

Der er også gode artikler om moderne arabisk litteratur og litteraturkritik. Samt om orientalisme i dansk romantik og om maleren Niels Simonsens skildringer af algerisk folkeliv i 1840erne. Her er vi inden for tidsskriftets traditionelle kerneområde.

De fleste artikler kræver energi fra læseren til at give sig i kast med tunge formuleringer og fodnoter. Men der er stort udbytte at hente for alle, der interesserer sig for kulturmødet i Danmark.

Edward Said, forfatter til bogen »Orientalisme« og med palæstinensiske/amerikanske rødder, er gennemgående referenceramme for en række af tidsskriftets bidragydere. Han påpegede, at den vestlige forestilling om Mellemøsten er skabt af behov for at have et modbillede, der sætter vor verden i positiv relief. Han var i øvrigt professor. I litteratur.