Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Kriminalitetsforebyggelse

Sydbyrapporten

Hans Erik Berthelsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Evaluering af et kriminalitetsforebyggende projekt

Af Hans Jørgen Dam

Sociologisk Analyse

Forlaget Gestus, telefon 7022 2273

Når man tænker på alle de projekter, der sættes i gang rundt omkring med den hensigt at skulle medvirke til at forebygge kriminalitet, og de mange rapporter, som beretter om, hvor godt det hele er gået, skulle man jo tro, at det gik fint med kriminalitetsforebyggelsen - og det gør det jo faktisk også, når der ses bort fra visse spektakulære grupper og episoder, som har mediernes bevågenhed.

Sydbyprojektet blev søgt realiseret i Århus i 1999 og foreligger nu rapporteret og evalueret til inspiration eller advarsel for andre.

Formålet med projektet, som er en samling af delprojekter, var at afprøve metoder til at forebygge unges uhensigtsmæssige adfærd i form af uro, slagsmål, hærværk, butikstyveri med meget mere, og aktiviteterne var især rettet mod en gruppe unge, som drog hærgende rundt i byen efter steder, hvor der var 'gang i den'.

Man enedes blandt andet om at forene kræfterne fra flere spredte tiltag i en målrettet pædagogisk indsats blandt andet med teaterforestillinger. Der afholdtes også kurser for folkeskolens lærere i afvikling af forumteateraktiviteter.

Det er synd at sige, at evalueringen beretter om en ubetinget succes.

Projektet gennemgik mange besværligheder og led på flere punkter skibbrud. Mest succesrigt var etableringen af en samarbejdsproces, hvor der udarbejdedes handleplaner for nogle af de unge.

Isoleret set var projektet således noget af en fuser, især fordi brødet var slået for stort op, der var for få resurser til rådighed, og det kneb med motivation, kommunikation og egentligt samarbejde mellem de (alt for) mange involverede parter.

Alligevel må det siges, at der er kommet positive resultater ud af anstrengelserne. Dels er nogle få af de unge kommet på mere ret køl, dels har man fået en mængde negative erfaringer. Men af skade bliver man som bekendt klog - det er nok nærmest det eneste, man bliver rigtig klog af. Så for den interesserede, måske involveret i et lignende projekt, vil der være noget at hente i rapporten, som ikke ligefrem er fornøjelseslæsning.

Hans Erik Berthelsen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kriminalitetsforebyggelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS