Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Kreativitet

"Motoren" i den kreative proces er sanselige kræfter med overskridelseskraft og afgørelseskraft.

Hans Jørgen Kristensen
Start debatten
25. maj 2012, kl. 12:01

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Kreativitet er som problematik i samtiden at ligne med et sort hul: Den tiltrækker sig stor opmærksomhed og tillægges større samfundsmæssig betydning, samtidig med at dens indre processer forbliver et mysterium". Således indleder Lars Geer Hammershøj sin bog med dybtgående analyser og refleksioner om kreativitet. Der hersker ifølge forfatteren en massiv interesse for begrebet i samtiden samtidig med et basalt fravær af begrebslig bestemmelse og klarhed. I den situation ønsker han at gå ind i samtiden og udvikle et nyt og relevant begreb om kreativitet og kreativitetspædagogik. Det er bogens ærinde.

Titel: Kreativitet

Forfatter: Lars Geer Hammershøj

ISBN: 9788741256030

Pris: 275 kroner

Sider: 236 sider

Type: Bog

Forlag: Hans Reitzels Forlag

Forfatteren ønsker at forstå "motoren" i den kreative proces, som han bestemmer som en type sanselighed, der opererer "hinsides personligheden". Det er ikke motivation, ikke følelser, ikke træk eller evner, der alle sammen er fænomener, der er bundet til personligheden. Det er derimod sanselige kræfter, der virker i "forholdet mellem selv og socialitet", hvor han med forholdet mellem selv og socialitet forstår sig selv i overensstemmelse med nyhumanisternes dannelsesideal. Det drejer sig om både at udvikle sin særegenhed og at overskride sig selv og dermed at erobre ny indsigt og nye verdener. Hammershøj betragter dannelse og kreativitet som delvis samme proces. Både kreativitet og dannelse konstitueres af overskridelseskraft og afgørelseskraft. Derudover er kreativiteten kendetegnet ved indbildningskraft eller fantasi, som handler om at kunne forestille sig noget, som ikke eksisterer.

Hammershøj skriver: "Umiddelbart kan disse kræfter siges at spille sammen på den måde, at overskridelseskraften bevirker bruddet med den eksisterende tænkning, indbildningskraften forbinder i en ny syntese, og afgørelseskraften sikrer relevansen af bruddet og syntesen".

De her refererede og citerede formuleringer skulle gerne give læseren et indtryk af både indhold og form i bogens første del, der har overskriften "Kreativitet som dannelsesproblematik". Bogens anden del hedder "Kreativitetspædagogik som dannelse". Bogen skal rumme en "teori for praksis", i den forstand at den giver en systematisk forståelse, der skulle kunne danne grundlag for tænkning om en kreativitetspædagogisk praksis.

Undervejs i bogen får forfatteren blandt andet afgrænset kreativitet fra innovation, skitseret reformpædagogikkens udvikling fra Rosseau til nu og diskuteret leg og legs betydning. Bogen er i udpræget grad en studiebog, som det tager tid at arbejde sig ned i. Indholdet er velformidlet, men det er svært stof.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kreativitet

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS