Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Krav om bedre vilkår for asylbørn

Internationale eksperter kritiserer Danmarks behandling af asylbørn

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
9. november 2007, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Børn kan maksimalt klare et år i et asylcenter. Svenske erfaringer viser, at børn, der opholder sig mere end to år i asylcentre, ofte tager varig skade.

Folkeskolen nr. 29 2007

www.alle-boerns-rettigheder.dk

Det var en af de erfaringer, som blev delt på en høring om asylbørns vilkår i Danmark i sidste uge.

I Danmark har flere børn boet i mere end fire år i centrene. Langt de fleste har ikke mulighed for at gå i folkeskole, men er henvist til centerskoler. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har åbnet op for, at det skal ændres, men det er endnu uvist, hvornår og om en sådan ændring kan træde i kraft.

»Hvis vi skal respektere FN's børnekonvention og barnets ret til et godt liv og helbred, er det efter to år ikke længere muligt at afvise et barn«, sagde den svenske børnepsykolog dr.phil. Kjerstin Alm­qvist, der i mere end 20 år har arbejdet med asylansøgere.

I Danmark lever en lang række asylfamilier i centre, hvor de ikke har mulighed for at have en normal hverdag. Blandt andet har langt de fleste børn ikke mulighed for at gå i folkeskolen, men modtager undervisning på centerskoler, hvor niveauet svarer til modtageklasseundervisning. I loven står, at elever maksimalt må få modtageklasseundervisning i to år, men flere børn går i centerskolerne i langt størstedelen af deres skoleliv.

Juraprofessor Lucy Schmidt fra Norge er tidligere medlem af FN's børnekomité. Hun beklagede, at Danmark ikke har inkorporeret børnekonventionen i lovgivningen.

»I det øjeblik et barn har sat sine ben på dansk jord, skal det have de samme rettigheder som danske børn - specielt når det gælder helbred og uddannelse«, sagde hun.

Danmark i strid med børnekonventionen

Flere eksperter sagde, at Danmarks behandling af asylansøgerne og specielt børnene på en række punkter er i strid med FN's børnekonvention. Børnekonventionen fylder 18 år den 20. november.

Blandt de mest kritiske røster var den canadiske advokat Warren Creates, der er formand for Canadas Immigration Law Group. Han mente, at de rapporter, som Danmark hvert femte år skal aflevere til FN, er fuld af mangler.

»Rapporterne er skrevet, for at de (den danske regering, redaktionen) kan retfærdiggøre, at de prøver at ignorere alt det, de ikke gør«, sagde Warren Creates.

Høringen blev afholdt på Christiansborg. Hovedarrangøren var foreningen »Alle børns rettigheder«. Konferencen blev støttet af blandt andre Danmarks Lærerforening. Politikere fra regeringspartierne var inviteret, men ingen mødte op.

mbt@dlf.org

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Krav om bedre vilkår for asylbørn

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS