Kragerne vender ... tilbage

Det må være en byboer, der har opfundet udtrykket "derude, hvor kragerne vender". Som om krager er byfugle, der ikke hurtigt nok kan komme bort fra naturen og ind på asfalten. Provinsialisme har mange ansigter og trives ikke mindst i storbyerne, hvor selvtilfredsheden ofte spærrer udsynet til andre egne og livsformer.

I denne bog bliver læseren taget med ud til rigtige mennesker, der lever og bor i tyndt befolkede områder, og vi træffer unge mennesker, der fortæller om deres almindelige liv, om praktiske problemer med for eksempel at kunne stille et håndboldhold og især om deres glæde ved hjemegnen, som de godt ved, at de en dag må forlade for at få uddannelse og arbejde. Disse unge taler godt og direkte til jævnaldrende læsere af bogen. De voksne interviewede taler til gengæld som en brochure for iværksættere, hvad bogen da også er, dybest set.

Bogen viser eksempler på udvikling af arbejdspladser og uddannelsespladser, der ikke er rettet mod eller afhængige af landbruget, selv om de er placeret i landlige omgivelser.

Bogen er oplagt at lade eleverne læse i, hvis man skal på lejrskole i et af områderne. Her giver den et godt indblik i, hvordan det er at bo på egnen, og hvad de unge dér egentlig er for nogle. Og den er fortrinlig for elever, der bor i andre områder af det, nogen har døbt udkanten af landet. For her kan man se, at man ikke er den eneste særling, som skæbnen har holdt ude af storbyerne. Faktisk er der mange som en selv. Og de ser ud til at trives med det.