Kortlægning skal øge indsigten i mellemformer mellem almenskole og specialtilbud

Landets skoler inkluderer færre elever end i skoleårene 14/15 og 15/16. Dengang toppede den såkaldte inklusionsprocent med 95,1. Siden er den faldet og lå i skoleåret 19/20 på 94,4 procent. Det er kun 0,1 procentpoint højere, end da segregering og inklusion for alvor kom på dagsordenen i 2011.

Det viser tal fra Undervisningsministeriet. Blandt andet på den baggrund har Styrelsen for Kvalitet og Undervisning, STUK, bedt det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, Vive, om at lave en kortlægning af, hvad der findes af mellemformer, som netop er et bud på, hvordan man kan gå nye veje for at fremme en inkluderende skolegang ved at imødekomme særlige sociale og undervisningsmæssige behov hos eleverne.

"Vi skal tilvejebringe viden om fænomenet mellemformer, som der er fokus på i både kommuner, på skoler og fra centralt hold. Vi skal først kortlægge, hvad der findes af dansk og international forskning af, hvordan man bruger og tilrettelægger mellemformer. Altså, findes der viden, som vi kan have glæde af i en dansk kontekst?", siger projektleder Nanna Lindeberg fra Vive.

Casestudier skal give indsigt i konkrete mellemformer

Derefter laver projektgruppen en kortlægning af praksis, hvor alle landets kommuner bliver spurgt om, hvilke typer af mellemformer de har.

"STUK ønsker et systematisk overblik: Hvor udbredt er det? Er der gode erfaringer fra danske kommuner? Kan vi blive skarpe på, hvad mellemformerne indeholder? Vi afdækker også kommunernes efterspørgsel efter mellemformer", siger Nanna Lindeberg.

Herefter laver projektgruppen casestudier, hvor den beskriver, hvad konkrete mellemformer går ud på, hvordan kommuner og skoler tilrettelægger arbejdet, og hvilke overvejelser de gør sig om deres mellemformer.

"Vi vælger casene ud fra en tanke om, at det vil være godt for flere at høre om dem", siger Nanna Lindeberg.

Som udgangspunkt findes der to typer mellemformer

Vive arbejder ud fra, at der som udgangspunkt kan være to dimensioner af mellemformer:

Det kan være elever, som både har undervisning i alment regi og i et specialiseret miljø, for eksempel i et specialtilbud eller i en form for pusterum.

En anden type er organiseringer, hvor man fremfor at visitere til et særligt segregeret tilbud et antal timer om ugen forandrer almenklassen for at fremme et inkluderende læringsmiljø. Dermed imødekommer man særlige undervisningsmæssige behov indenfor almenklassen rammer.

Den amerikanske model Nest: Inklusion vendt på hovedet

Det sidste er Nest-klasser et eksempel på. Her går normaltbegavede elever med autisme i klasse med elever fra skoledistriktet. Det kan lade sig gøre, fordi der netop tilføres specialpædagogiske kompetencer til klassen, samtidig med at pædagogikken tilpasses eleverne med særlige behov.

Nødvendigt at blive skarpere på, hvad mellemformer er

Nanna Lindeberg står også i spidsen for en evaluering af inklusion og inkluderende læringsmiljøer. Her laver Vive blandt andet en kvalitativ undersøgelse i udvalgte kommuner, og i den forbindelse forventer projektlederen at støde på mellemformer.

"Der vil være et vist overlap, men i undersøgelsen af mellemformer går vi i dybden med netop det begreb, og derfor ligger det i arbejdet, at vi skal definere og afgrænse, hvad vi forstår ved mellemformer. Vi kan se, at der på tværs af kommuner og skoler er forskellige forståelser af, hvad mellemformer er, og når vi skal spørge kommunerne, om de arbejder med mellemformer, skal vi kunne sige, hvilken form for praksis, vi tænker på, så vi er sikre på, at de svarer på det samme", siger Nanna Lindeberg.

Projektlederen regner med, at kortlægningen er klar i midten af næste år.