Konservative vil indføre røgfri skoletid

De Konservative stiller forslag om at indføre røgfri skoletid på alle landets folkeskoler og privatskoler. Det skal være forbudt for skolens elever at forlade skolens område i pauserne for at ryge en cigaret. TV 2 skriver, at forslaget kommer efter, at flere unge ifølge tal fra Den Nationale Sundhedsprofil er begyndt at ryge. Både Socialdemokratiet og Venstre er positive over for forslaget, som Dansk Folkeparti afviser. Den nuværende lovgivning forbyder kun rygning på skolens område.

TV2: "Forslag: Slut med at tage en smøg uden for skolens område"