Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Konservative: Mere magt til afgangsprøven

Konservative ønsker at afgangsprøven skal vægte i forhold til, om elever erklæres egnet til en ungdomsuddannelse. DLF vender tommelfingeren nedad, men børne- og uddannelsesordfører for de Konservative Mai Henriksen understreger, at afgangseksamen ikke bare må være et symbol.

Jesper Nørby
Start debatten
14. august 2012, kl. 17:45

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Da Konservative i dag præsenterede deres folkeskoleoplæg på partiets sommergruppemøde, var det blandt andet med ønske om at give folkeskolernes afgangsprøver langt mere vægt.

Læs Konservatives oplæg "Styrket faglighed ogdannelse gennem frihed, tillid og ansvar" her.

Ifølge oplægget bør eleverne i 9. klasses karakterer til afgangsprøven få indflydelse på, hvorvidt de bliver erklæret egnet til deres ønskede ungdomsuddannelse. Målet er, at eleverne får mulighed for at forbedre sig og selv tage ansvar for deres uddannelse, inden de starter på en ungdomsuddannelse.

Gymnasier ønsker at kunne afvise elever med dårlig afgangsprøve

Afgangsprøven må ikke bare være et symbol Ifølge Mai Henriksen, Børne- og Uddannelsesordfører for Konservative, skal forslaget også ses som et politisk signal om, at afgangsprøven ikke bare må være et symbol, hvilket Konservative mener, den er i øjeblikket.

"Jeg siger ikke, at det er det her tiltag, som får for eksempel de sidste 15 procent af en årgang til at tage en ungdomsuddannelse. Men jeg mener, det vil trække i den rigtige retning", siger hun.

DLF: Prøve skal ikke begrænse elevers fremtid De Konservative offentliggjorde deres folkeskoleoplæg på et pressemøde ved Egelund Slot i Nordsjælland, hvor partiet holder sommergruppemøde. Ideen om at lægge mere vægt på elevernes præstation i afgangsprøverne vækker dog ikke genklang hos Danmarks Lærerforening.

"Det er en dårlig ide. I folkeskolen arbejder vi med at give de unge et bredt fundament til at komme videre. Og man skal ikke afskære eleverne fra muligheder på baggrund af, hvordan det går i en prøve til sidst. Det er alt for tidligt at udsætte de unge for den udskilning," mener Dorte Lange, næstformand i DLF og formand for Ny Nordisk Skole.

Hun havde inden Konservatives pressemøde diskuteret partiets vision for folkeskolens fremtid med partitoppen samt Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever, og Benedikte Ask Skotte, formand for Skole og Forældre.

Politisk net strammes om lærernes arbejdstid

Opdateret d. 15/8 kl. 08.45: Ifølge Politiken er der opbakning til Konservatives forslag fra Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Til gengæld er regeringen og Enhedslisten imod forslaget.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Konservative: Mere magt til afgangsprøven

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS