Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Konservativ bekymring for private musikskoler fører til ændring

Selvom skoledagen fremover bliver længere med folkeskolereformen, så bliver der stadig tid til musikundervisning både i kommunalt og privat regi. Undervisningsministeren vil tilføje en linje i lovudkastet til folkeskolereformen, så muligheden for at opfylde undervisningspligten ved musikundervisning udvides til at gælde musikundervisning på en statsligt støttet musikskole.

Hanne Hellisen
1 kommentar
27. november 2013, kl. 14:17

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Under førstebehandlingen af lovudkastet til folkeskolereformen, udtrykte blandt andet Lene Espersen fra De Konservative bekymring for, at den længere skoledag ville give problemer med privat musikundervisning som for eksempel hos Det Danske Suzuki Institut. Modsat var der i lovforslaget taget højde for, at børnene fortsat skal kunne gå i kommunale musikskoler.

"Vi har jo haft besøg af Det Danske Suzuki Institut, som jeg synes meget overbevisende argumenterede for, at det ikke nytter noget, at vi bare lader det være det kommunale musiktilbud, der har monopol på at få dispensation, hvis nogle af børnene har behov for at passe deres musikundervisning", sagde Lene Espersen under debatten i Folketinget tidligere på måneden.

Konservative bekymret for private musikskoler

Antorini ændrer lovforslaget Både Lene Espersen fra De Konservative og Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti har efterfølgende stillet spørgsmål om, hvad der kan gøres for, at private musikskoler ikke bliver ringere stillet end de kommunale musikskoler med folkeskolereformen. I lovudkastet til folkeskolereformen står der, at elever i kommunale musikskoler kan få godskrevet en del af deres undervisningspligt i folkeskolen ved at modtage undervisning på en musikskole. Men undervisningsminister Christine Antorini (S) er klar til at ændre i lovteksten, så elever hos Det Danske Suzuki Institut også bliver omfattet af loven.

"Med forslaget udvides muligheden for at opfylde undervisningen ved i begrænset omfang at deltage i musikundervisning uden for skolen til også at omfatte statsligt støttede musikskoler. Det betyder, at elever i folkeskolen i begrænset omfang vil kunne opfylde deres undervisningspligt ved deltagelse i musikundervisning ved Det Danske Suzuki Institut. Bestemmelsen vil dog også i fremtiden kunne omfatte andre musikskoler, hvis de måtte opnå statsligt tilskud", skriver Antorini i sit svar.

Kommunale chefer sætter fokus på samarbejde med musikskoler

Den reviderede paragraf Konkret betyder ændringen at "den kommunale" i lovteksten om musikskoler bliver ændret til: "en statsligt støttet eller kommunal". Den berørte paragraf, paragraf 33, stk. 9 kommer til at lyde således:

"Efter anmodning fra forældrene, jævnfør paragraf 54, kan skolens leder tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en statsligt støttet eller kommunal musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening".

Høringsnotat: Konfirmationsforberedelse skal stadig ligge i skoletiden

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Konservativ bekymring for private musikskoler fører til ændring

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS