Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Koncertdemo fik bred opbakning

Der var stor opbakning fra en lang række faglige organisationer til lærerne ved mandagens koncert-demonstrationen på Københavns Rådhusplads. Et spækket program af talere og musik var med til at kæmpe for forhandlingsfriheden.

Gry Kaiser
Start debatten
16. april 2013, kl. 13:24

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Så kom varmen endelig til Danmark, og en 1. maj-lignende stemning fyldte Københavns Rådhusplads mandag eftermiddag. En stor scene var sat op, og rundt omkring på pladsen var der boder med forskellige aktiviteter for børn. En flot støttevæg, hvor folk kunne skrive hilsener til lærerne, stod også klar på pladsen for senere at blive flyttet op til Rådhuset.

Programmet var tæt pakket med musik og talere fra 16.30-19.00. Demonstrationen var arrangeret af Lærerinitiativet, der havde samlet opbakning fra en række skoler til at arrangere et tværfagligt og tvær-fagforeningsarrangement under parolerne: 'For frie forhandlinger uden politisk indblanding', 'For indflydelse på eget arbejde', 'For den danske model' og 'Mod urimelig lockout'.

Lockout Tour 2013 - fra Aabenraa til KBH

Som konferencier stod Ane Søegaard, Frederiksberg Kommunelærerforening, og Erik Steppart, BUPL Hovedstaden, som flot fik ledt os igennem en lang perlerække af talere og musik.

Blandt talerne var Anders Bondo Christensen, Monica Lendal Jørgensen (Frie Skolers Lærerforening), Mona Striib (FOA), Henning Pedersen (BUPL), Signe Færch (Københavns Borgerrepræsentation, Enhedslisten) Simon Pihl Sørensen (Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse, Socialdemokraterne).

Lockouten giver styrket sammenhold

Derudover kom en tillidsrepræsentant fra Metropol og fortalte, hvad det havde betydet for deres arbejdsplads, at de havde mistet deres arbejdstidsaftale. Der blev stille på pladsen, og folk lyttede opmærksomt til hans meget skræmmende beretninger om gratisarbejde, dårligt arbejdsmiljø og stress.

Musikken spændte bredt, og der var lidt for enhver smag. Baunehøj Efterskole optrådte med et stort elevkor, og deres lærer rundede af med at pointere, at det var vigtigt, politikerne ikke kun tænkte på, hvad vi skal leve af, men også hvad vi skal leve for!

Arrangørerne havde op til begivenheden kontaktet forskellige faglige organisationer for at få tilkendegivelser om deres opbakning til lærerne under denne konflikt, og i en takketale blev der opfordret til, at lærerne støtter lige så flot op, når turen kommer til de næste.

Løbe-event giver Sorø-lærere fællesskab

En stor ros til arrangørerne for et flot og mangfoldigt arrangement, hvor der var tjek på musikken og teknikken, og der var lidt for enhver smag både til børn og voksne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Koncertdemo fik bred opbakning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS