Kompetencedækning når ikke i mål

Efteruddannelse sat i stå af corona

"En illusorisk dagsorden". Så kontant skydes 2021-målet om 90 procent kompetencedækning i folkeskolen ned. Og selv om 88,4 procent af undervisningen ved skoleårets start var dækket af en underviser med kompetence også kaldet linjefag, så bliver det sidste ikke indhentet i løbet af endnu et coronaramt skoleår, lyder meldingen fra lærernes og skoleledernes organisationer.

"Vi kommer simpelthen ikke i mål med det. Det er helt håbløst", siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal og forklarer, at "der er for travlt med smitteopsporinger og skolenedlukninger og genåbninger til, at det giver mening at have fokus på kompetencedækning".

Delmålet for kompetencedækning er derfor ifølge Claus Hjortdal fuldstændig lagt på hylden i dette skoleår.

"Der er ingen udviklingsprojekter i gang på skolerne. Lige nu handler det bare om drift, drift, drift. Vi går ikke op i at nå det delmål for kompetencedækning. Vi skal selvfølgelig kompetencedække, så godt vi kan, men skolerne har mange andre store udfordringer lige nu, som der skal styr på", fortæller Claus Hjortdal.

Også Danmarks Lærerforening oplever, at lærerne har vigtigere ting at tage sig af dette skoleår end at efteruddanne sig. Fra Regitze Flannov, som er formand for uddannelsesudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF), lyder det, at lærernes opmærksomhed i hvert fald ikke har været på kompetenceløft.

"Fokusset hos lærerne i år har været på de elever, som har haft brug for det", fortæller Regitze Flannov.

Antallet af lærere, der efteruddanner sig i fag, er dalet markant

Sikrer ikke fagligt løft

Ud over årets delmål er det politisk bestemt at nå op på fuld kompetencedækning i skoleåret 2025/2026. Det vil sige, at 95 procent af alle timer på tværs af fag og trin skal varetages af en lærer med undervisningskompetence. Men også her sætter corona måske en bremse på slutmålet. Erfaringerne ude på skolerne med fjernundervisning og nødundervisning under coronanedlukningerne har fået flere til at stille spørgsmål ved, hvordan vi bedst udvikler de faglige kompetencer i skolen. Regitze Flannov pointerer, at det seneste år endnu en gang har påvist, at forsimplede mål om kompetencedækning ikke sikrer det faglige løft af folkeskolen, som politikerne ønsker med målsætningen.

"Vi har under forårets genåbning af skolerne set, hvor vigtigt det kan være, at der er færre lærere omkring børnene. Vi skal have en folkeskole, der hænger sammen, hvor der ikke sidder én musiklærer nede i musiklokalet og underviser 15 forskellige klasser i løbet af en uge. Måltal kan være meget styrende - og ikke altid i en hensigtsmæssig retning. Skolerne har brug for lokal frihed til at balancere kompetencedækning over for fålærerprincippet", siger Regitze Flannov.

Hun finder det paradoksalt at sætte et mål om fuld kompetencedækning, når 18 procent af lærerne på landets skoler ikke har en læreruddannelse. Hun peger derfor på, at kvaliteten af undervisningen i stedet skal sikres gennem uddannelse af flere lærere og ved at trække de lærere, som har en læreruddannelse, men som har forladt folkeskolen, tilbage i folkeskolen igen.

"Det, vi alle sammen er optaget af lige nu, det er jo at lave en folkeskole, som både er god for vores elever og en god arbejdsplads for lærerne. Og heldigvis hænger de to ting sammen", lyder det fra Regitze Flannov.

Ikke alle fag er lige godt med

Dykker man ned i tallene for, hvor langt kompetencedækningen er i de enkelte fag, er der væsentlige forskelle mellem top og bund. I toppen har hele otte fag allerede nu oversteget 90 procents kompetencedækning, mens bundskraberen kristendomskundskab med sine 58,7 procent er langt fra at ramme det samme niveau. Og det til stor ærgrelse for formand for Religionslærerforeningen John Rydahl.

Leder: Lærerne skal være endnu klogere

"Det ville være skønt med en politisk udmelding om, at alle fag skal kompetencedækkes", lyder det fra John Rydahl, som konstaterer, at "hvis man satte stolen for døren og sagde, at vi skal have opkvalificeret alle fag, så ville det betyde, at man allerede under ansættelsen af lærere var nødt til at ansætte nogen med en baggrund i forskellige fag, så man rent faktisk kunne kompetencedække i alle fag".

John Rydahl mener derfor, at der er behov for håndfaste krav, som forpligter kommunerne på at sikre kompetenceløftet i alle fag.

"Hensigtserklæringer gør det ikke alene. Jeg tror, at det er krav, der er brug for, hvis det skal lykkes. Den væsentligste aktør i spillet om kompetencedækning er jo skolelederen og skolebestyrelsen, som - hvis de løftede deres opgave, som de burde - prioriterede fagene ligeligt. Og når de med god samvittighed ikke behøver at gøre det, så er det jo, fordi Undervisningsministeriet altid udpeger dansk, matematik, sprogfag og naturfag til at være de vigtigste", siger John Rydahl.

Muligt opgør med kompetencedækning?

Ved dette års Læringsfestival i begyndelsen af marts var netop kompetencedækningen da også et af fokuspunkterne hos undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Det blev tydeligt, da ministeren under en paneldebat gav udtryk for, at man måske skulle til at "snakke med hinanden om linjefagsdækningen". En udmelding, som både Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen hilser velkommen.

"Vi vil rigtig gerne være med til at diskutere kompetencedækning. Og vi vil rigtig gerne samarbejde med ministeren om at finde noget, som kan erstatte målet i sin nuværende form", siger Regitze Flannov.

En håndsrækning, som også skoleledernes formand tager imod.

"Vi kan sagtens tage den snak igen. Vi har diskuteret det før, og jeg ville synes, at det var interessant at få politikerne til at kigge på det igen", siger Claus Hjortdal.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har ikke ønsket at uddybe sin udmelding over for fagbladet Folkeskolen.