Der er ingen med kontakt til det kommunale Danmark, der er i tvivl om, at sparekniven for længst er blevet stukket dybt ind i budgetterne.
Indtil nu har kommunerne argumenteret for, at de blot levede op til de centralt satte mål for besparelserne. Men nu er det kommet frem, at kommunerne i 2011 har sparet fem milliarder mere, end de havde aftalt med regeringen. Og den oprindelig aftale lå i forvejen 1,2 milliarder kroner under det centralt fastsatte loft.
Komunerne har altså sparet seks milliarder kroner mere, end de behøvede. Til sammenligning var den samlede udgift til folkeskolen i 2011 budgetteret til at være på knap 47 milliarder kroner. De ekstra besparelser har fået formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, til at komme med en opfordring til kommunerne.
"Kommunerne har tidligere genåbnet budgetterne midt i et skoleår for at gennemføre akutte besparelser, når de ikke levede op til aftalen med regeringen. Jeg vil klart opfordre kommunerne til at gøre det modsatte. Genåbn budgetterne og stop kvalitetsforringelserne. Jeg vil også opfordre regeringen og KL til at tage sagen op ved forårets økonomiforhandlinger, så vi får en såvel ansvarlig som forsvarlig økonomi i folkeskolen", siger Anders Bondo Christensen i en pressemeddelelse.
Milliardbesparelser på børn og uddannelse i 2012
Otte procent af alle stillinger De store besparelser har haft en voldsom effekt på skolen.
"Over få år har kommunerne nedlagt mere end 4.300 lærerstillinger svarende til otte procent af alle lærerstillinger. Det er langt mere end faldende elevtal kan forklare. Kommunerne har holdt folkeskolen i en økonomisk skruestik, så eleverne får færre timer, samtidig med at de sidder flere i klassen, og den ekstra hjælp til de svage elever er ved at gå fløjten", siger Anders Bondo Christensen.
"Vi kalder det 'Skolen i Besparelse' - ikke 'Skolen i Bevægelse'"
Kommunerne har sparet seks milliarder for meget
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.