Kommunerne får 3,4 mia. mere til velfærd, herunder skole

”Vi står med en historisk aftale, der giver kommunerne nogle muligheder, som vi ikke har haft i en lang årrække. Velfærden står ved en skillevej, og vi har nu valgt det spor, hvor vi kan begynde at styrke og udvikle velfærden. Der er stadig udfordringer, og ikke alle kommuner kommer til at kunne løse alting. Det er et langt sejt træk, men samlet giver aftalen mulighed for mere end at holde skindet på næsen. Det er første skridt i et grundlæggende retningsskifte for velfærden", siger KL’s formand Martin Damm om den aftale om kommunernes økonomi for 2025, som netop er indgået, og som giver kommunerne 3,4 mia. kr. mere til dels at fastholde serviceniveauet, når der bliver flere børn og ældre og til dels af investere i både folkeskoler, ældrepleje og dagtilbud.

Finansministeriet har i denne uge endnu engang opjusteret det såkaldte finanspolitiske råderum, og der er altså også flere milliarder til kommunerne i dagens aftale.

Der er dog ikke øremærket midler til at løse den store udfordring for folkeskolens økonomi, som kommunerne og Danmarks Lærerforening længe har påpeget, nemlig at en stadig større del af skolebudgetterne går til udgifter til specialundervisning med det resultat, at økonomien udhules under den almene folkeskole.

Her har regeringen og KL i stedet aftalt nogle projekter. Der skal etableres et fælles datagrundlag for kommunernes udgifter til almenområdet om lovende tiltag, organiseringsformer samt decentrale betalingsmodeller, som understøtter, at flere elever kan indgå i almenundervisningen. Og så vil kommunerne prioritere at efteruddanne lærere og pædagoger indenfor specialpædagogik og inklusion.

"Vi har brug for at få vendt udviklingen i folkeskolen, så langt flere elever kan blive en del af folkeskolens fællesskab. Det kræver, at vi kan investere langt mere i at styrke den almene folkeskole, og det tager vi nogle vigtige skridt mod med denne aftale" siger KL's næstformand Jacob Bundsgaard (S).

Mere ansvar og flere beslutninger ud på skolerne

I folkeskoleforligskredsens aftale om et kvalitetsprogram for folkeskolen fra marts er det planen at give skolerne mere frihed til at disponere. Og i dagens aftale lover kommunerne at understøtte frisættelsen af folkeskolen ved, i respekt for ledelseskæden, at lægge mere ansvar og flere beslutninger ud til skolerne.

For kommunerne har et vigtigt element i forhandlingerne været, at ikke kun den kommunale administraion skal reduceres, men også den statslige. Regeringen tilkendegiver i den nye aftale, at den vil fjerne 1.000 årsværk i den statslige administration.

”At regeringen nu begynder at tage sin egen medicin og reducere i den statslige administration, er meget tiltrængt. Dén udvikling ønsker vi fortsætter i de kommende år, så vi i højere grad kan bruge de kommunale resurser på borgerne frem for bureaukrati. At pengene, der spares på den statslige administration, bruges direkte på at styrke den lokale velfærd for borgerne, er afgørende vigtigt", siger Martin Damm i en pressemeddelelse.