Hele fire procent er priserne og lønningerne steget i 2024.
Det er det tal, Finansministeriet bruger i finansloven for at sikre, at udgifter reelt kan sammenlignes på tværs af år. Med procentsatsen ved hånden kan man konstatere, at det i 2024 kostede 104 kroner at købe den vare eller ydelse, der kostede 100 kroner året før.
Og det er netop de fire procent, der er det centrale tal, når man ser på kommunernes samlede udgifter til folkeskolen i 2024. De beløber sig til lige 52,8 milliarder kroner.
Det er 1,6 milliarder mere end året før. Men hvis stigningen – som 74 kommuner tegner sig for – skulle have fulgt med pris- og lønudviklingen, ville den samlede udgift til landets folkeskoler have lydt på knap 53,2 milliarder kroner. Så faktisk er blevet 400 millioner kroner mindre til at drive folkeskoler for sidste år.
Det viser en kortlægning, som fagbladet Folkeskolen har foretaget på baggrund af kommunernes regnskaber for 2024, som landets byråd netop har behandlet.
Sidste år var billedet, at kommunerne sparede på folkeskolerne, og derfor kalder forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen, ph.d. Andreas Rasch-Christensen det for en “formildende omstændighed”, at kommunerne sidste år holdt volumen i bevillingerne.
“Situationen er dog i de fleste kommuner, at der er fortsat stigende udgifter til specialområdet, og at almenområdet derfor får færre penge år for år”, siger han.
Millioner forsvundet i Aarhus
Allerstørst er forskellen i Aarhus, der med sine 27.000 elever driver landets næststørste skolevæsen. Her blev der brugt hele 167 millioner kroner mindre end i 2023 (formulering præciseret d. 4./6.) – pris- og lønreguleret svarer det til 265 millioner kroner.
Faldet i udgifterne handler dog ikke om, at kommunen har brugt færre penge på lærere og elever. Det skyldes primært, at driften og vedligeholdelsen af Aarhus Kommunes bygningsmasse, herunder de 45 folkeskoler, er udskilt i en ny organisation, oplyser Magistratsafdelingen for Børn og Unge til Folkeskolen.
Børne- og ungerådmand Thomas Medom (SF) lægger dog ikke skjul på, at folkeskolen mangler penge – og at det desværre ikke er noget nyt.
“Det skyldes primært store stigninger i folkeskolernes udgifter til specialundervisning, som de med den nuværende budgetmodel ikke bliver kompenseret tilstrækkeligt for. Men det skyldes også, at vi i forhold til sammenlignelige kommuner bruger markant mindre pr. elev. Det skal vi have gjort noget ved, så vi giver ledere og medarbejdere i folkeskolen bedre muligheder for at drive en skole, hvor eleverne udvikler sig, lærer og har det godt”, skriver han i en mail til Folkeskolen.
Budgetmodellen står over for et serviceeftersyn, og Thomas Medom agter at holde byrådskollegerne op på, at der bør investeres i folkeskolen ved årets budgetforlig.
“Heldigvis var der ved sidste års budgetforhandlinger bred enighed i byrådet om, at folkeskolerne og skoleområdet skulle prioriteres. Det var meget positivt, men jeg kunne have ønsket mig, at en langt større del af midlerne var varige – fordi det er med de varige midler, vi for alvor kan hjælpe folkeskolerne i fremtiden”, lyder det fra rådmanden.
“Vi har ikke sparet“
Ved første øjekast ser Faxe Kommune ud til at være i samme situation som Aarhus. Her blev der i 2024 brugt 380 millioner kroner mindre på folkeskolen. Det er 73 millioner mindre end året før, men det skyldes ifølge formanden for børn- og læringsudvalget, Mikkel Dam (LA), alene budgetteknik.
“Penge er flyttet rundt, fordi vi nu har en central visitation af specialtilbud. Vi har ikke sparet på folkeskolen generelt. Jeg forventer også, at skolerne bliver relativt dyrere fremover, fordi vi har vedtaget en ny tildelingsmodel”, siger han og bemærker, at folkeskolens kvalitetsprogram reelt er underfinansieret.
I Faxe er den grundlæggende udfordring den samme som i de fleste andre kommuner, vurderer Mikkel Dam.
“Det bliver mere og mere komplekst at sørge for, at børnene trives i skolen”.
Ingen problemer med pengene
Det kan hans udvalgsformandskollega i Gentofte, Pia Nyring (K) godt nikke genkendende til. Men som en kommune, hvor skattegrundlaget er i top, er det med Pia Nyrings ord ikke pengene, der er den store udfordring, når man spørger lederne af kommunens 11 folkeskoler.
I Folkeskolens opgørelse springer Gentofte da også i øjnene som klassens duks. Her har man lagt ekstra penge til side til skolerne, som ret præcist svarer til udviklingen i lønninger og priser fra 2023 til 2024. Det betyder, at man har kunnet drive den samme skole for i alt 390 millioner kroner.
“I Gentofte har vi nogle meget homogene skolestørrelser. Gennemsnittet er omkring 22,3 elever pr. klasse. Med en kommune, der ikke er større og med skolerne tæt placeret, tænker jeg, det er en væsentlig årsag til, at vi kan holde den samlede udgift til skolevæsenet nede”, vurderer Pia Nyring.
Politikerne har tilført ekstra penge til skoleområdet, som er gået til co-teaching og specialområdet.
“Det er vigtigt for os, at alle elever er en del af fællesskabet så tæt på almenområdet som muligt, og det kan lade sig gøre via kompetencecentre eller mellemformer”, siger Pia Nyring.
Rødovre rykker
Gentofte må dog se sig slået på målstregen, når det kommer til at bruge markant flere penge på folkeskolen. Her er det en kommune som Rødovre, der i runde tal har lagt 40 millioner kroner til i 2024, så man nu samlet bruger 523 millioner kroner på skolerne.
“Det skyldes ikke mindst, at vi har et klasseloft på 24. Vi mener, at folkeskolen sammen med dagtilbuddene er en grundsten for børnene”, siger formand for børne- og skoleudvalget Flemming Østergaard Hansen (S).
Han spår, at Rødovre også i de kommende år vil sætte flere penge af til folkeskolen. Også her skyldes det udviklingen i antallet af folkeskoleelever, der har behov for specialundervisning.
Udfordringen for kommunerne er ifølge skoleforsker Andreas Rasch-Christensen hele måden, budgetterne lægges på.
“Hvis man først investerer i eksempelvis mellemformer, når man vil inkludere flere elever, svarer det til at asfaltere mens man kører på vejen. Det kan man godt, men ideelt set investerede man først. Men det kan kommunerne ikke med det nuværende økonomiske regime, de er underlagt”, siger han, der selv forsøger at råbe op om netop det problem.
Budgetterne en del af problemet
Næstformand i Danmarks Lærerforening Niels Jørgen Jensen pointerer, at det ikke kun er specialområdet, der presser folkeskolen. Det er budgetterne i sig selv også med til, når de er så stramme, som tilfældet er.
“Når økonomien er presset og usikker, tør den enkelte skoleleder ikke at fastansætte lærere. Så bruger man i højere grad vikarer. Og det er med til at presse de uddannede lærere, der må løse flere opgaver”, siger han.
Kort før denne artikels deadline landede regeringen og KL en aftale om kommunernes økonomi i 2026. Selv om den løfter kommunernes serviceramme – de penge, de må bruge på velfærd – får det ikke Niels Jørgen Jensen til klappe i hænderne lige med det første.
“Vi er glade for, at man fortsætter med økonomiaftaler, der bygger mere på end demografiske reguleringer og pris- og lønudviklingen, men det lukker ikke hullet for alle år, man ikke har gjort noget. Det er mange års besparelser, der skal indhentes”, understreger han.
Kommunerne brugte to mia. mere på folkeskole – men det dækker langt fra prisstigningerne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.