Kommuner vælger specialskoler fra som leverandører

"Især specialskoler og rehabiliteringscentre oplever, at nogle kommuner vælger dem fra som leverandører. Det skaber usikkerhed om den fremtidige drift", siger forsker Inge Storgaard Bonfils fra Anvendt Kommunalforskning, AKF.

Hun står bag en analyse af strukturreformens konsekvenser på handicapområdet, der bygger på 85 interview med brugere, medarbejdere og ledere fra 29 specialiserede tilbud. Fire af dem er specialskoler for børn eller voksne. Desuden følger AKF en enkeltintegreret elev i en folkeskole.

Nabokommuner holder igen med at købe specialundervisning til voksne, bekræfter en af skolelederne. Og når det sker, er forløbene blevet kortere.

"Vi forventer en tilbagegang af borgere fra andre kommuner og er meget spændte på, hvad der vil ske. Jeg forestiller mig, at kommunerne synes, at specialundervisning er et dyrt tilbud, og de så hellere bruger andre tiltag, som de har i kommunen, som dagtilbud og væresteder. Men det er min fornemmelse", siger lederen i undersøgelsen.

Nedgang i salget af pladser

Også specialfolkeskolen har nedgang i salget af pladser til naboerne, og en kommune har oprettet sit eget skoletilbud til elever med indlæringsvanskeligheder.

På den ene specialskole for voksne har man udvidet kapaciteten og lejet nye lokaler. Det er sket for at signalere over for køberkommunerne, at skolen har pladser. Specialskolen profilerer sig særligt inden for undervisningen af multihandicappede, og lederen fører en offensiv strategi og er opsøgende over for blandt andre UU-vejlederne.

Specialskolen for sindslidende havde i 2007 en nedgang i antallet af kursister, da den gik fra at modtage kursister fra hele amtet til primært at modtage borgere fra driftskommunen. Skolen har også i mindre omfang lærere ude at undervise i de omkringliggende kommuner.

Skolen har derfor målrettet nye kursustilbud til nye målgrupper herunder voksne med ADHD og unge med psykisk sygdom. Her spiller det en stor rolle, at lederen indgår i netværk med kollegerne fra de andre socialpsykiatriske tilbud i driftskommunen, så han får kendskab til de målgrupper og behov, der kan være for specialundervisning.

Nogle tilpasser deres ydelser til hjemkommunen

De fleste af institutionerne tilbyder de samme ydelser som før reformen. Men nogle har justeret deres tilbud, så de passer bedre til behovene i driftskommunen.

Tre af specialskolerne fungerer i dag som videns- eller kompetencecentre for andre kommunale institutioner. For eksempel tilbyder specialfolkeskolen kurser og uddannelse om undervisning af elever med indlæringsvanskeligheder. Den ene specialskole tilbyder kurser om hjerneskade til social- og sundhedsassistenter og jobcentermedarbejdere, mens specialskolen for sindslidende har afholdt kurser for andre socialpsykiatriske tilbud i kommunen.

Skolen har også udviklet kurser til nye målgrupper, blandt andre voksne med ADHD og unge med psykisk sygdom. Samtidig er forløbene blevet reduceret, så kursisterne typisk går på skolen i et og maksimum to år.

"Tidligere var det sådan, at man kunne gå her i flere år. Nu går vi helt anderledes til værks og stiller nogle mål op for kursistens udvikling. Vi har hele tiden et sigte på, hvad det her skal føre til, og hvornår kursisten skal videre", siger lederen.

Institutionerne arbejder bedre sammen

Ledere og medarbejdere fra alle fire specialskoler oplever, at der sker en øget koordination mellem de kommunale tilbud, som leverer ydelser og service til handicappede. De fremhæver også, at der er blevet opbygget et fagligt samarbejde mellem institutionerne.

"Jeg kan mærke, det er en fordel for os, at kommunalreformen har fundet sted. Vi har nemmere ved at samarbejde med de andre institutioner i kommunen. Tidligere var der en meget skarp adskillelse mellem de kommunale og de amtslige institutioner. Det er nemmere at lave gode forløb for eleverne", siger lederen af en af specialskolerne.

På en anden specialskole oplever lederen og den interviewede medarbejder dog, at jobcentret sender hjerneskadede borgere i jobprøvning, inden de har afsluttet undervisningsforløbet på specialskolen.

"Vores kursister er utrolig frustrerede over, at de bliver indkaldt til jobprøvning, mens de er i gang - eller oven i købet før deres undervisningsforløb er gået i gang", fortæller medarbejderen, der mener, at jobcentret mangler viden om rehabilitering for hjerneskadede.

Flere forandringer på vej

Selv om meget er faldet på plads, efter at kommunerne overtog driften af handicapinstitutionerne i 2007, bringer fremtiden fusioner, nye strukturer og mere usikkerhed, konkluderer analysen fra AKF.

"I løbet af 2009 er der skabt faste procedurer for kommunernes visitation, og lederne fra specialinstitutionerne er generelt tilfredse med de modeller, kommunerne har fundet frem til", siger forsker Inge Storgaard Bonfils.

Til trods for at specialinstitutionerne har gennemgået mange administrative ændringer, er det ikke noget, brugerne har mærket meget til.

"Brugerne er generelt tilfredse. Men det er givet, at der i dag er brugere, som visiteres til andre typer af tilbud end før reformen. Det skyldes dels nye styringsmæssige vilkår, dels at sagsbehandlerne har meget varierende viden om handicapområdet", siger Inge Storgaard Bonfils.

Analysen er fjerde delrapport i en stor undersøgelse af strukturreformens konsekvenser på handicapområdet, som blev indledt i 2006 og afsluttes til sommer. Se rapporten via linket til højre.