Kommuner skal være bedre til at spore borgere med ADHD

Opsporingsprojektet foregår i Århus, Vejle og Slagelse Kommuner og løber frem til juni 2011. Ved hjælp af testredskaber, procedurebeskrivelser og uddannelse klædes fagfolkene på til at genkende symptomer, som kendetegner voksne med ADHD.

Koordination af indsatsen bliver et kodeord, da netop overblik og opfølgning på aftaler er en særlig udfordring for mennesker med ADHD. Samtidig skal projekterne føre til øget viden om sammenhænge mellem ADHD og udsathed.

Kommunerne skal udvikle tilbud til målgruppen

I udviklingsdelen skal kommunerne afprøve nye eller lovende støttetilbud og særlige indsatser over for børn, unge og voksne med ADHD, så man får et større kendskab til, hvordan indsatser over for mennesker med ADHD kan implementeres i kommunerne.

Udviklingsprojekterne skabes i et samarbejde mellem Servicestyrelsen og de tre kommuner på tre-fire områder, så både børn, unge og voksne er dækket ind. Indsatsområder målrettet børn og unge vil have et forebyggende sigte.

Udviklingen af tilbuddene begynder til november 2010 og løber frem til sommeren 2012, og effekten af dem vurderes af en ekstern gruppe.

Servicestyrelsen vil sikre sammenhæng

Århus, Vejle og Slagelse Kommuner er valgt, fordi de har vist en særlig interesse for projektet.

Ved blot at udpege tre projektkommuner satser Servicestyrelsen på at sikre sammenhæng mellem de enkelte initiativer, samtidig med at man for erfaringer med, hvordan kommuner kan organisering en samlet ADHD indsats, som ofte kræver samspil mellem flere sektorer og aktører.

I 2008 regnede professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov ud, at 100.000 voksne danskere har ADHD uden at vide det.

"Ifølge epidemiologiske undersøgelser opfylder 1-2 procent af den voksne befolkning kriterierne for ADHD. En del af disse mennesker vil have et behandlingsbehov, som i øjeblikket i langt de fleste tilfælde ikke er opfyldt. Der findes dokumentation for effekt af medikamentel behandling, enten i form af centralstimulerende midler eller atomoxetin. Mange patienter vil have behov for psykosocial intervention i tillæg til den medikamentelle behandling. Udredningen er under hensyntagen til de differentialdiagnostiske problemer og hyppige optræden af komorbiditet i de fleste tilfælde en specialistopgave", skrev han i sin konklusion i Ugeskrift for Læger.