Kommuner bakker op om nye friskoler

Selv om politikerne på Christiansborg med en skærpet tidsfrist har gjort det sværere at erstatte en nedlagt folkeskole med en friskole, er der adskillige eksempler på, at kommunerne bakker op om de borgere, der ønsker at køre videre med en ny friskole.

Når Odder Kommune syd for Aarhus rømmer to folkeskoler til sommer, rykker to nye friskoler ind i lokalerne. De har ellers haft svært ved at skaffe den nødvendige finansiering. Margrethelyst Friskole har været rundt til hele 12 banker og sparekasser for at låne penge til at købe Ørting-Falling Centralskole for. Først da kommunen gav en garanti for et lån på 2,5 millioner kroner, lykkedes det friskolen at få et pengeinstitut til at lukke op for kassen.

"Byrådet mener, at friskolerne skal betale det, bygningerne er værd. Derfor har vi haft et par ejendomsmæglere til at vurdere prisen, og de mener, at de to skoler er cirka fire millioner kroner værd i almindelig handel", fortæller kommunaldirektør Jesper Hjort.

Salgsprisen et vigtigt politisk signal

Det er bevidst, at kommunegarantien ikke lyder på den fulde salgspris.

"Skolerne skal selv stille med halvanden million kroner som et bevis på, at deres projekter er økonomisk bæredygtige", siger Jesper Hjort og tilføjer, at det har været vigtigt for byrådet ikke at forære bygningerne væk.

"Et politisk flertal har nedlagt folkeskolerne af både økonomiske og pædagogiske hensyn, fordi man mener, det er bedst for børnene at gå i en større skole. Hvis man så bagefter forærer bygningerne væk, sender man et signal om, at man kun har nedlagt skolerne af økonomiske hensyn", forklarer kommunaldirektøren.

Et spørgsmål om etik og moral

Sådan ser man ikke på det i Aabenraa, hvor Grænseegnens Friskole overtager Holbøl Skole for blot én krone. Kommunen har dog sikret sig pant i bygningerne, så den nye friskole kan ikke score en stor gevinst ved at sælge dem videre.

"Politikerne ønsker ikke at lægge hindringer i vejen for friskolen. Vi har fortalt i så god tid, at Holbøl Skole ville blive nedlagt, at borgerne kunne nå at anmelde en friskole, og vi er i en positiv dialog med den nye bestyrelse. Det er et spørgsmål om etik og moral", siger skolechef Bjarne Christensen.

Der gik 55 elever på Holbøl Skole, da beslutningen om at nedlægge skolen blev truffet. De koster kommunen 80.000 kroner om året. Fremover kan den nøjes med at betale takten på 33.000 kroner, som kommunerne skal betale til staten for hver elev, der går i en friskole.

"Selvfølgelig er der klasser, der ikke bliver fyldt op på andre folkeskoler, fordi 40-50 elever fortsætter på den nye friskole, men vi opnår altså en besparelse alligevel. Desuden er efterspørgsel efter skolebygninger begrænset, og da vi ikke selv skal bruge dem, slipper vi for driftsudgifter til tomme bygninger", siger Bjarne Christensen.

Kommunen skal leje ud til markedsvilkår

Også Hjørrings borgmester Arne Boelt (S) foretrækker liv i de nedlagte skolebygninger. Alligevel har de fem nye friskoler ikke fået stillet en favorabel leje stillet i udsigt.

"Vi har haft vores jurister til at vurdere lejens størrelse, og de siger, at vi ikke må tilgodese en privat virksomhed med en billig husleje. Vi skal leje skolerne ud til markedsvilkår", fortæller skolekonsulent Lars Ole Christensen fra Hjørring Kommune.

Kommunen og friskolerne har haft hver sin statsautoriserede ejendomsmægler til at vurdere skolerne, og de lå langt fra hinanden. Men med udgangspunkt i vurderingerne har økonomiudvalget fastsat lejen for alle fem skoler til 125 kroner pr. kvadratmeter.

"Det stiller skolerne ens", siger Lars Ole Christensen.

Endnu har friskolerne ikke meldt tilbage, om de accepterer prisniveauet, men Hjørring Kommune ønsker ikke at sælge bygningerne til dem.

"Der er tale om markante bygninger i små lokalsamfund, og politikerne vil have hånd i hanke med, hvordan de fremstår. De vil ikke risikere, at de forfalder, hvis en friskole bliver nødt til at lukke", siger skolekonsulenten.

Kommuner beskyldt for at chikanere nye friskoler

I alt modtog Undervisningsministeriet 65 anmeldelser om nye friskoler, da fristen udløb midt i august 2010. Over halvdelen faldt dog fra, da anden rate af depositummet og vedtægterne skulle indsendes 1. februar i år. Tilbage er 31 anmeldte friskoler, hvoraf langt størstedelen skyldes, at den lokale folkeskole nedlægges.

At så mange smed håndklædet i ringen, fik Ebbe Lilliendal, formand for Dansk Friskoleforening, til i Kristeligt Dagblad at anklage kommunerne for at modarbejde nye friskoler. Samme oplevelse havde John Burke-Hansen fra Langtved Friskoles bestyrelse. Skolen kan ikke købe byens nedlagte folkeskole af Nyborg Kommune og har også fået nej til at bygge på et ledigt stykke jord.

"Kommunen har meldt rent ud, at det drejer sig om, at vi vil åbne en friskole", sagde John Burke-Hansen til Kristeligt Dagblad i februar.

Borgmester Erik Christensen (S) afviser, at der er tale om chikane.

"Vi skal selv bruge bygningerne til Center for Specialundervisning for Voksne. Vi vil ikke betale husleje et andet sted for at give plads til en friskole, og vi har sagt nej til at lade den bygge nyt i det åbne land. Det får andre virksomheder heller ikke lov til", siger borgmesteren.

I stedet har friskolen ansøgt om fire alternative og midlertidige placeringer i nedlagte staldbygninger, og det behandler kommunens teknik- og miljøudvalg i dag.

"Så vi er i dialog med skolen", siger Erik Christensen.

Se de 31 nyanmeldte friskoler via linket til højre. Først når det nye skoleår begynder til august, ved man præcist, hvor mange af dem, der bliver til noget.