Børne- og Familieudvalget har bedt kommunens økonomiudvalg om at se på, om det kunne være muligt at finde private sponsorkroner til skolerne.
"Det kan sagtens være en god idé. Det er problematisk, hvis man med sponsoraterne binder sig til bestemte synspunkter. Men hvis det for eksempel handler om udstyr fra for eksempel Novo Nordisk, så synes jeg, det er helt fint", siger formand for Børne-og Familieudvalget Rikke Macholm fra SF til Frederiksborg Amts Avis.
Skolelederne: Sponsorer er en uheldig udvikling
Skoleledernes formand Anders Balle, er ikke begejstret for udviklingen
"Det er generelt en uheldig udvikling. Skolen er en samfundsopgave. Samfundet og det offentlige må indrette sig efter det, så skolerne ikke er afhængige af den slags sponsorater", siger Anders Balle. "Med et sponsorat tror jeg ikke, at det kan undgås, at der opstår en eller anden form for afhængighed. Novo Nordisk gør det ikke for sine blå øjnes skyld. Det er at gøre deres navn kendt, så selv om, de ikke kræver direkte modydelse, så er det ikke helt en uafhængighed alligevel".
Kommune søger sponsorer til at betale for skolerenovering
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.