Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
It

Kommune laver valgfag om kunstig intelligens

I Vallensbæk Kommune vil eleverne fremover kunne vælge et valgfag om AI.

Foto: Vallensbæk Kommune
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
4 kommentarer
9. februar 2024, kl. 09:58
4 kommentarer

I første omgang er det eleverne på Egholmskolen i Vallensbæk, der har kunnet vælge det nye valgfag om kunstig intelligens (AI).

Men planen er, at valgfaget skal bredes ud til alle kommunens 9. klasser, og der vil også næste skoleår tilbydes undervisning i kunstig intelligens til elever på mellemtrin og de øvrige årgange i udskolingen.

Det skriver Vallensbæk Kommune i en pressemeddelelse.

Valgfaget løber over seks uger, hvor elever, lærere, vejledere og konsulenter samarbejder om at undersøge, hvornår og hvordan chatbots kan indgå i arbejdsprocesser.

Kommunen skriver, at valgfaget har til formål at ruste eleverne til at træffe velinformerede beslutninger om anvendelsen af Kunstig Intelligens.

Undervisningen vil blandt andet handle om at få en dybdegående forståelse af begreber som bias, stereotyper og håndtering af data.

"Der vil også være fokus på de etiske overvejelser, der følger med interaktionen med chatbots, og spørgsmålet om, hvordan vi som samfund kan bevare kontrol over teknologien og undgå at lade teknologien styre os", siger digitaliseringskonsulent i Vallensbæk Lars Munch.

Skal bidrage til eksamener i andre fag

Kommunen skriver også, at elevernes egne produktioner med brug af AI skal bidrage til deres eksamener inden for kultur og natur.

Inden for naturfagene vil eleverne arbejde med at udvikle en Machine Learning-model, der kan scanne objekter med kameraet og belyse komplekse problemstillinger som vandstand, miljøbelastning på afgrøder og affaldssortering.

I kulturfaget vil eleverne lave en eksamensproduktion ved hjælp af Kunstig Intelligens, hvor de skaber 360 graders billeder af forskellige områder og kulturer. Disse billeder vil indeholde interaktive elementer som tekst, billeder, videoer og lyd for at formidle elevernes viden om historie og kultur på en nyskabende måde.

4 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kommune laver valgfag om kunstig intelligens

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS