Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
It-sikkerhed

Kommune giver lærere forbud mod at bruge Aula på deres telefon

Lærerne må ikke længere tage billeder af eleverne, kontakte forældre på Aula-app eller registrere arbejdskørsel med deres private mobil i Sønderborg. Kommunen har forbudt al brug af privat it-udstyr til arbejdsrelaterede opgaver.

Foto: Sebastian Bjerril
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
7 kommentarer
7. august 2026, kl. 14:30
7 kommentarer

Privat it-udstyr må ikke længere anvendes til arbejdsrelaterede opgaver.

Den besked har Sønderborg Kommune givet det pædagogiske personale på sine folkeskoler.

Skolechef i Sønderborg Kommune Michael Jacobsen fortæller i et skriftligt svar til Folkeskolen, at de nye regler er foretaget af hensyn til behandling af personoplysninger.

”Baggrunden er ikke ny lovgivning, men en præcisering af kommunens ansvar for databeskyttelse og informationssikkerhed. Kommunen skal kunne sikre og dokumentere kontrol med adgang, lagring, deling og sletning af personoplysninger,” lyder det fra skolechefen.

Formand for Sønderborg Lærerkreds Nanna Stryhn-Johnsens første reaktion på meddelelsen var, om det så var tid til, at lærerne fik arbejdstelefoner, så de fortsat kunne løse de opgaver, som kræver apps på telefonen.

Men det er der ikke lagt op til i Sønderborg. I stedet skal lærerne løse alle arbejdsopgaver på arbejdscomputer og skolens telefoner.

”Vi får forskellige tilbagemeldinger fra lærerne. Nogle er dybt er frustrerede, fordi det er et redskab, man bruger hele dagen. Andre synes, det er dejligt. For det gør det lettere at lægge arbejdet væk. Omvendt er der også lærere, som oplever en tydeligere adskillelse mellem arbejde og fritid, og det kan være positivt for deres arbejdsmiljø,” siger Sønderborglærernes lokale formand.

Forsinker skole-hjem-samarbejdet

Hun fortæller, at kommunen har informeret forældrene om, at de nye regler kan betyde lidt længere svartid fra lærerne. En information, som Nanna Stryhn-Johnsen glad for, at forældrene har fået.

”Det her er til stor gene for nogle. Mange kommunikerer i de ti minutter, der er mellem to lektioner. Lærerne er vant til at tage billeder med telefonen. Man kan selvfølgelig hente et kamera og loade billeder op på arbejdscomputeren, men det forlænger arbejdsprocessen,” siger hun og tilføjer:

”Det her taler mod intentionen om en hurtig tilbagemelding mellem hjem og skole. Der er lærere, der har arbejdet med at skabe en mere åben dør til skolen. De har følelsen af, at deres muligheder bliver taget væk fra dem.”

Skolechefen: Vi vægter datasikkerheden

Skolechefen anerkender, at beslutningen medfører ”mindre smidige arbejdsgange end tidligere”.

”Det kan blandt andet få betydning for hurtig adgang til Aula i løbet af arbejdsdagen, svartider på beskeder, håndtering af akutte henvendelser, deling af billeder og dokumentation, ture og aktiviteter uden for skolen, vikardækning og ændringer med kort varsel og medarbejdernes oplevelse af fleksibilitet i opgaveløsningen,” lyder det fra Michael Jacobsen.

Han understreger samtidig, at kommunen er opmærksom på, at nogle medarbejdere og skoler vil opleve det nye forbud som en serviceforrringelse.

”Vurderingen er dog, at datasikkerhed og lovmedholdelighed skal vægte tungt, og at der derfor skal findes nye arbejdsgange, som kan understøtte kerneopgaven inden for de gældende rammer.”

Udmelding giver nyt fokus på arbejdstid

Nanna Stryhn-Johnsen fortæller, at kredsen har taget udmeldingen til efterretning. Og at den faktisk har ført til nogle gode snakke i kommunen.

”Pludselig var der ledere, der sendte en sms om aftenen til lærere og bad dem gå ind på Aula på deres arbejdscomputer. Men det går jo ikke. Så det har faktisk sat gang i nogle gode snakke om lærernes tilgængelighed og arbejdstid, men også om rimeligheden i, at lærerne og børnehaveklasselederne gennem mange år har stillet deres private mobiltelefoner til rådighed for arbejdet,” siger Nanna Stryhn-Johnsen.

7 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kommune giver lærere forbud mod at bruge Aula på deres telefon

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS