Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Kommunaldirektør: Louis Hansen skulle væk for at få ro

Fred og ro var hvad cheferne på Roskildes rådhus ønskede at opnå ved at sende skoleleder Louis Hansen hjem, forklarede kommunaldirektør Gert H. Petersen i Østre Landsret i dag. De troede ikke på, at han ville være loyal under en beskæring af skolen.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
27. september 2004, kl. 19:27

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Ifølge Gert Hovalt Petersen var det i høj grad bekymring for, hvordan skoleleder Louis Hansen ville agere, når og hvis byrådet, som kommunaldirektørens forventede, ville beslutte at fjerne Vor Frue Skoles 7. klassetrin og lægge skolen administrativt ind under en anden skole:

"Jeg havde svært ved at tro, at han som skoleleder loyalt ville kunne udføre byrådets beslutning", sagde Gert Hovalt Petersen, og den samme melding lød fra skolechef Lars Hansen og borgmester Bjørn Dahl. Men advokat Karoly Nehmet, der på skoleleder Louis Hansens vegne har stævnet kommunen for at få kendt tjenestefritagelsen uberettiget, borede flere gange i, hvordan de tre kunne være bekymrede for Louis Hansens ageren i forhold til en beslutning, som under ingen omstændigheder skulle implementeres før længe efter, at Louis Hansen var gået pension som planlagt. Det var et kort læserbrev i Roskilde Avis, der betød, at Louis Hansen den 29. april kun lige fik lov at hente skoletaske og madpakke, før han blev tvunget til at forlade den skole, han havde ledet i 23 år. Karoly Nehmet spurgte flere gange ind til, hvor i læserbrevet Louis Hansen skulle have blandet sig i den igangværende proces om Vor Frue Skoles fremtidige størrelse og status:

"Louis Hansen burde vide, at på det tidspunkt var sagen gået videre til politisk debat", sagde Gert Hovalt Petersen om sin reaktion på læserbrevet. "Vi andre havde haft vores besøgelsestid".

Også Louis Hansen selv var i vidneskranken i Østre Landsret i dag. Han fortalte, hvordan han af et par skolebestyrelsesmedlemmer var blevet gjort opmærksom på en avisartikel, hvori skoleudvalgsformanden var citeret for, at Vor Frue Skole havde 'ondt i fagligheden'. De forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer besluttede at blive på skolen, efter at skoleleder og medarbejderrepræsentanter havde forladt skolebestyrelsesmødet, for at forfatte et langt læserbrev, hvori de både forsvarede skolens faglige niveau og i øvrigt gik ind i den igangværende debat om fordele og ulemper ved store og små skoler. Louis Hansen havde forinden orienteret dem om, at han som skoleleder ville skrive et læserbrev, hvori han ville forsvare medarbejderne. Debatten om Roskildes skolestruktur havde han derimod som embedsmand ikke blandet sig i, efter at han på skolebestyrelsen sog MEDudvalgets vegne havde afsendt skolens officielle høringssvar.

14 dage efter læserbrevet blev han fritaget for tjeneste og fik besked om, at økonomiudvalget ville tage stilling til, om der skulle indledes tjenstligt forhør imod ham. Brevet var underskrevet af borgmester Bjørn Dahl. Men direkte adspurgt sagde Bjørn Dahl i går, at han ikke havde noget behov for at straffe:

"Hvorfor skrev du så under", spurte Karoly Nehmet, og Bjørn Dahl forklarede, at han ikke ville blande sig i kommunaldirektørens indstilling, men at han senere var med til at underkende den i økonomiudvalget.

Politikerne droppede det tjenstlige forhør, men fastholdt tjenestefritagelsen. Et afgørende element, når advokaterne Karoly Nehmet og Jørgen Vinding procederer i morgen, bliver om tjenestefritagelsen var en disciplinær sanktion. Danmarks Lærerforening har på Louis Hansens vegne stævnet Roskilde Kommune for at få kendt tjenestefritagelsen uberettiget og har krævet 100.000 kroner i godtgørelse til Louis Hansen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kommunaldirektør: Louis Hansen skulle væk for at få ro

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS