Halvandet år har Sabine Lolk Vibild været kredsformand i Vejen, og i den korte periode er der sket lidt af hvert.

Knap et halvt år efter, at hun tiltrådte posten, kastede kommunens skolepolitikere den lokale folkeskole ud i sparerøvelser, der vækkede genklang i hele landet. Og på Danmarks Lærerforenings kongres sidste år blev kollegaerne i Vejen mødt af stående applaus fra alle de fremmødte delegerede for den lokale lærerforenings kamp mod spareplaner, der skulle indføre lærerløse timer til gengæld for "computerbaseret undervisning".

Kovending i kritiseret kommune: Dropper spareplaner for at investere i skolen

Kommunen havde på det tidspunkt haft landets næstbilligste skolesystem i årevis, og som Sabine Lolk Vibild siger, havde der allerede dengang ”været skåret ind til benet længe, og noget af benet var faktisk skåret af”.

Men adskillige demonstrationer, nyhedsartikler og ikke mindst politiske kaffeaftaler senere ser den økonomiske kurs ud til at være vendt.

Hvor budgetplanerne sidste år lød på to-cifrede millionbesparelser de kommende år, bliver der, i det budgetforslag som skal til afstemning om få uger, lagt op til at investere syv millioner i folkeskolen i Vejen, fortæller Sabine Lolk Vibild til Folkeskolen.

”Nogen” har åbnet politikernes øjne

Da historien om besparelserne i Vejen nåede omverden for godt et år siden, var det nok de færreste, der regnede med, at situationen et år senere ville være vendt 180 grader. 

Men hvad var det lige, der ændrede situationen i den syd- og sønderjyske kommune?

”Nogen har arbejdet hårdt for at få politikerne til at forstå, hvad det er for en udfordring folkeskolen står overfor”, siger Sabine Lolk Vibild.

Her peger hun ikke kun på sig selv og de aktive i kredsen, der har stået i forreste række, men også på den samlede lærerforening og den opmærksomhed, som flere medier har haft på sagen.

”Dét, der har virket i Vejen, er jo også, at der var en lærerkreds, der rejste sig, en kongres som bakkede op og en masse medier, der fulgte sagen tæt. Det har gjort en forskel i Vejen. Det havde ikke rykket noget som helst, hvis det bare var mig, der havde stået og bræget foran rådhuset”, siger hun.

Sabine Lolk Vibild mener, at Vejen Kommune har nogle ”dygtige politikere, der arbejder hårdt”, men når det kommer til folkeskoleområdet er der et problem:

”Politikerne forstår ikke, hvad der foregår i folkeskolen, men det tror de, at de gør”, siger Sabine Lolk Vibild, der kalder det en generel misforståelse.

Besparelserne bliver bare ved: Udsigt til nedskæringer i tre ud af fire kommuner

”Alle tror, at de kender folkeskolen, og det kan jeg godt forstå, for de har jo selv gået der. Og når de kommer til forældremøde, hænger der jo det samme verdenskort med Sovjetunionen på, og det står de samme møbler, som man selv sad ved i fjerde klasse”, siger hun, men understreger,

”Men der er ingen, der kender folkeskolen, ud over de elever, der går der nu, og de lærere, der arbejder der til dagligt”.

Den største forskel er kendskabet til eleverne

Forskellen er, at når Sabine Lolk Vibild møder en af de elever, hun havde for femten år siden, kan hun stadig huske elevens navn, familieforhold, interesser og yndlingsfarve. 

For dengang var der tid til at have relationer til eleverne. Sådan er det ikke i dag, og det afspejler sig i den stigende mistrivsel blandt eleverne.

”Man er nødt til at lytte til dét, som de unge mennesker prøver at fortælle os lige nu. Vi ser en ungdom, der vakler og falder, og hvis vi ikke gør noget nu, bliver det desværre meget værre”, siger hun.

”Vores undervisningsminister taler om noget, han ikke kender til”

Sabine Lolk Vibild mener, at politikerne i Vejen har forstået, at det ikke bare er ”brok og beklagelser”, når medarbejderne i skolen siger, at der ikke er nok forberedelsestid og gode nok arbejdsbetingelser. 

Men det lader til, at der stadig er mange andre politikere i landet, der ikke har forstået situationens alvor, mener hun. 

Blandt andre landets børne- og undervisningsminister, der besøgte Danmarks Lærerforenings kongres i sidste uge, hvor Sabine Lolk Vibild var med som delegeret.

Har vi råd til skattelettelser, når skolernes økonomi bløder? Ja, mener undervisningsministeren.

Her holdt Mattias Tesfaye (S) en tale, hvor han blandt andet tog udgangspunkt i sin egen opvækst i en familie, hvor køleskabet ind imellem var tomt i slutningen af måneden. Ministeren brugte sin egen fortælling til at understrege vigtigheden af de institutioner i samfundet, der gjorde det muligt for en dreng fra et økonomisk dårligere stillet hjem at få en uddannelse og vokse op uden en fornemmelse af egentlig at mangle noget.

”Tesfaye rammer mit lærerhjerte, når han taler om de gode velfærdsinstitutioner. Jeg tror, at han forestiller sig, at det stadigvæk er sådan, men det er det ikke". 

"For der er ikke tid til at danne de relationer, der er så vigtige for elevernes trivsel. Og der er ikke overskud til at løfte de børn, der har tomme køleskabe sidst på måneden. For der er så mange andre opgaver, som lærerne skal løse, og så mange børn i klasserne. Og det irriterer mig bare, at selv vores undervisningsminister taler om den folkeskole, der var engang. Den er der ikke mere. Men vi er mange der gerne værdien i den tilbage”, siger Sabine Lolk Vibild.

En time efter sin tale udtalte ministeren sig til Folkeskolen om sit syn på, at Gordon Ørskov Madsen havde kritiseret regeringen for at give skattelettelser i toppen, imens der bliver sparet historisk meget på folkeskoleområdet.

”Det er frustrerende, når ministeren lige efter sin ellers rigtig gode tale, siger til folkeskolen.dk, at der ikke er brug for så meget mere økonomi i folkeskolen. Det er jeg ikke enig med ham i. Der skal investeringer til, for at folkeskolen kan fungere”, siger Sabine Lolk Vibild.

Savner børn i flok, ”men nogen er nødt til at tage en tørn”

Sabine Lolk Vibild blev ikke kredsformand for at flage med de røde faner, som hun siger.

”Jeg blev formand af nød, fordi jeg brænder for folkeskolen og mener, at den er et sindssygt vigtigt fundament, som vores land bygger på. Jeg har jo en kæmpe længsel efter at undervise og være sammen med børn i flok, men jeg tror, at nogen er nødt til at tage en tørn for at få formidlet ud, hvad det egentlig er, der foregår i folkeskolen”, siger Sabine Lolk Vibild.

Er folkeskolen overophedet? Ja, lyder det fra lærerne. Tja, siger ministeren

I løbet af et hæsblæsende halvandet år har hun gjort sig nogle erfaringer om at være lærerforening i en økonomisk presset kommune, som desværre lader til at kunne blive relevant for andre i den kommende tid.

”Jeg har lært, at man står stærkere sammen kommunalt, når pædagoger, lærere, ledere og administrationen ikke bruger tiden på at slås indbyrdes, men i stedet lægger en fælles indsats for at opnå nogle forbedringer”, siger kredsformanden.

Og når man står overfor en udfordring, som den i Vejen, kræver det også en vis portion naiv optimisme, kampgejst og en meget direkte facon, reflekterer hun.

”Jeg tror på strategien om ’Sammen om skolen’, men jeg tror også, at det kommer til at tage lang tid at få det stablet på benene. Og den tid har vi ikke lokalt”, siger kredsformanden, der i stedet har været til mange kaffemøder på trods af, at hun faktisk slet ikke drikker kaffe.

”Der skal snakkes meget, fortælles og males mange billeder af, hvordan det ser ud, ude på folkeskolerne. Og det skal gøres på en måde, så man ikke bliver modstandere”, siger hun og understreger, at målet langt fra er nået i kommunen, der stadig er en af dem, der bruger allerfærrest penge på folkeskolen.

”Det er ikke en dans på roser ude på skolerne. De nye budgetterne sender en fin signalværdi. Skolerne får lige præcis næsen oven vande rent økonomisk, men ikke mere end det. Jeg vil have mere”.