Kommunal økonomi: Sundhed og flygtninge kommer før folkeskole

Meget tyder på, at øgede udgifter til sundhed og flygtninge bliver de hotte emner i de kommende ugers forhandlinger mellem Finansministeriet og KL om kommunernes økonomi i 2016. Det vurderer kilder, som folkeskolen.dk har talt med.

Men folkeskolen vil naturligvis også komme på bordet: Hvordan går det med inklusionen, hvordan går det ude i kommunerne med at løfte læreres kompetencer til linjefagsniveau? Og hvordan går det med udviklingen af digital læring?

Det er centrale spørgsmål på folkeskoleområdet. Og i det hele taget: Hvordan skrider implementeringen af folkeskolereformen og lov 409 frem?

Men det, der pt. presser kommuner og regioner mest, er flygtninge og sundhed, så disse emner vil KL's bestyrelse formentlig sætte øverst på sin liste i de kommende forhandlinger.

Finansminister Bjarne Corydon har forståelse for KL's ønske om flere penge til flygtninge, men han påpeger, at kommunerne grundlæggende er glade for, at refusionen er blevet ændret.

"Vi har netop gennemført en reform, som skal sikre, at kommunerne har en større tilskyndelse til at få folk i arbejde, uanset hvor de kommer fra", siger han til Ritzau og tilføjer, at der er basis for "en ordentlig dialog" om emnet.

2014: Aftale på plads for kommunernes økonomi for 2015

Corydon vil ikke løsne sit jerngreb

Bjarne Corydon fastlår, at han ikke har tænkt sig at løsne sit jerngreb om pengekassen i de kommende forhandlinger.

"Det handler om at få drøftet, hvordan man i fællesskab får endnu mere for de penge, man bruger. Det er der et potentiale for, og det skulle vi gerne komme videre med i de her forhandlinger", siger han.

"Vi mener, det er en naturlig forpligtelse, at man år for år sætter sig det mål, at man kan gøre det endnu bedre for de penge, man bruger på velfærden", tilføjer finansministeren.

Budgetloven fra 2012 står fast

Han understreger, at den budgetlov, som Folketinget vedtog i 2012, står fast. De sanktioner, som kommunerne bliver pålagt, hvis de overskrider deres budgetter, er ellers blevet beskyldt for at være årsag til, at kommunerne bliver for sparsommelige.

Men det er efter finansministerens mening det mindste af to onder.

"Det er til enhver tid bedre at underskride end at overskride sit budget, selvom det bedste selvfølgelig er at ramme plet", siger Bjarne Corydon.

"Den budgetlov, vi har fået vedtaget, så vi ikke overskrider vores budgetter systematisk, er en del af forklaringen på, at vi har fået landet økonomisk på fode", tilføjer han.

Den kommunaløkonomiske aftale mellem stat og kommuner plejer at falde på plads i juni.

Stramme tider for skoler og kommuner