Jeg har udviklet og brugt modellen (til højre, red.) i forbindelse med min forståelse af børn og unges begreber og erfaringer med mad. Jeg mener, at den kan bidrage til at kvalificere de overvejelser, vi som professionelle gør os i forbindelse med planlægning af undervisning og andre tiltag i vores professionelle praksis.
Modellen viser madens lag, hvor "næringsstoffer" i toppen af modellen og "kost" i bunden er de mest abstrakte dele, mens "fødevarer" og "retter" er mere konkrete og tydelige for os. Det kan derfor være mest oplagt at begynde sin planlægning af madtiltag i midten af modellen.
Fødevarer bliver til kostvaner
"Fødevarer", som vi tidligere kendte som "levnedsmidler", er som ordet siger "midler til liv og levned". Og det er de netop i kraft af, at fødevarerne indeholder næringsstoffer, energigivende og ikke-energivende vitaminer samt mineraler, som ikke kan ses med det blotte øje, bortset fra fedtstoffer og kulhydrater i ren form. Indtaget af fødevarer bliver over tid til det enkelte menneskes kost, repræsenteret af kostvanerne i den gruppe/familie, man er del af.
Fødevarerne kan fremtræde i deres naturlige form som råvarer, der skal tilberedes. Men fødevarerne kan også være allerede helt færdigtilberedte, som for eksempel de mange fast food produkter, der findes i dag. Endelig kan fødevarer være af typen convenience food, som der også er et stort udbud af. Uanset hvad kan vi se på en valgt fødevare, vi kan dufte, føle og smage på den. Vi kan sætte flere forskellige fødevarer sammen og spise dem, som de er, eller måske skal de tilberedes, før vi kan spise dem. Det kræver viden og færdigheder om tilberedningsprocesser og om grundlæggende metoder i at koge, stege og bage. Teknikker, der ikke er en selvfølgelighed blandt tidens børn og unge.
Kulinariske færdigheder i forandring?
To kendte engelske forbrugerforskere Tim Lang og Martin Caraher har gransket data og debatter i England og stiller i en artikel fra 2001 spørgsmålet, om de kulinariske færdigheder er i forandring. Tim Lang og Martin Caraher har tre postulater om madlavningsfærdigheder:
For det første er madlavningsfærdigheder nødvendige for forståelsen af, hvad der konstituerer en sund kost.
For det andet er madlavningsfærdigheder en vigtig handlekompetence for individer, der ønsker at udøve kontrol over deres kost og fødevareindtag. Det gælder uanset om det sker gennem tilberedning af deres egen mad eller ved at forså de processer, der indgår i færdigmad.
Endelig er madlavningsfærdigheder et middel til, at borgere kan komme ind i et samfunds sociale normer, idet mad er centralt både for eksistens og identitet.
Man kunne måske tilføje endnu et punkt, idet både Helle Brønnum Carlsen og Lars-Henrik Schmidt har skrevet om sanseligheden - en mulighed for at sanse, skabe og erfare.
Lars-Henrik Schmidt skriver således, at hjemkundskab er "kulturfaget par exellence. Netop fordi porten er sanseligheden".
Tid er en barriere for sundhed
Tim Lang og Martin Caraher skriver videre, at "tid" er et af de centrale temaer i debatten om madlavningsfærdigheder. En europæisk undersøgelse af unge viste, at netop tid til tilberedning af mad, oplevedes som en barriere for at kunne spise sundt. Det er helt klart, at de tilberedningsmetoder, den enkelte har på sit repertoire, er medvirkende til, hvilke valg af fødevarer man så foretager.
Mad på skemaet
Tim Lang og Martin Caraher slår til lyd for, hvilket jeg også har gjort i artikler og lærebogsmateriale, at læseplanerne i skolen skal inddrage maden og det praktiske element. Det gør læseplanen for hjemkundskab i folkeskolen sådan set også, men der skal også gives tilstrækkelige ressourcer i form af tid og materialer for at realisere det. Gennem undervisningen ønsker vi, at der sker det, som Helle Brønnum Carlsen kalder en "maddannelse", eller som jeg har kaldt "praktisk klogskab". Altså det som Tim Lang og Martin Caraher kalder handlekompetence.
Uanset hvad vi kalder det, bør fødevarer, mad og madlavning kombineret med en nødvendig basal mad-ernæringsviden sættes bredt og dybt på menukortet. Og her kan folkeskolen yde sit både i undervisningen og i forbindelse med spisepause og skolemad. Men det ville heller ikke gøre noget, at uddannelser af såvel teknisk som gymnasial art tog mad ind som tema og aspekt og respekterede det som en del af den almene dannelse.
Udgangspunktet er det nære og konkrete
Det er uhensigtsmæssigt at have analfabeter på madområdet, og vi kan sætte alle mulige tiltag i gang for at lære mennesker at spise sundt og have et naturligt forhold til mad. Men skal det lykkes, vil jeg hævde, at vi skal starte med det konkrete, kropslige og nære. Med dette udgangspunkt skal vi så koble de teoretiske elementer på om mad, ernæring og kost. Det skal ske, så det passer til det niveau undervisnings- eller formidlingsindsatsen skal foregå på.
Modellen over madens lag kan derfor bidrage til, at vi tager et udgangspunkt, der passer til målgruppen. Men modellen skal også bidrage til, at vi som professionelle får de forskellige lag af maden gjort spiselige for de elever, studerende, kursister, vi betjener.
Kilder
Benn, J. (2006): "Hjemkundskab, dannelse og kompetence" i: Laursen, PF, red: Cursiv. Institut for Curriculumforskning, DPU:99-118
Benn, J. & Haugbøl, B. (2005): "Hjemkundskab i ord og handling", Elevens bog. Alinea
Carlsen, HB (2004): "Æstetiske læreprocesser med hensyn til mad og måltider: Madens muligheder inden for et æstetisk teorifelt og konsekvenserne heraf for en æstetisk baseret didaktik i arbejdet med mad, levnedsmidler og måltider", København: Danmarks Pædagogiske Universitet
Lang, T & Caraher, M (2001): "Is there a culinary skills transition? Data and debate from the UK about changes in cooking culture" i: Journal of the HEIA;8/2:2-14
Schmidt, L-H (1998): "Utraditionel dannelse" i: Sørensen, BH, red: Det æstetiske i et dannelsesperspektiv. DLH: 9-28
KOMMENTAR: Tilpas maden til målgruppen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.