Kære nyudnævnte Sundheds- og Forebyggelsesminister Astrid Krag og Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini. Tillykke med valget og tillykke med det nye job. Jeg har en idé til jer. Det er en effektiv forebyggelsesstrategi, som vil forbedre danskernes sundhed markant. Idéen kræver, at I samarbejder. Til gengæld får I den kvit og frit - og får I den gennemført, må I gerne tage æren for den.
Danskerne bliver, som vi alle ved, fede og syge, fordi de spiser forkert og rører sig for lidt. Der skal satses forebyggende og skal forebyggelsen nå bredt ud og for alvor batte, skal folkeskolen bringes i spil. Det skal den, fordi ungerne bruger meget tid i skolen og fordi det er mens de er unge, at det er muligt at påvirke handlemønstre samt skabe og ændre deres vaner. Derudover ikke mindst, fordi folkeskolen er det bedste sted at sætte ind for at bryde den negative sociale arv, så også børn fra resursesvage hjem får resurser til at vælge et sundere liv.
Det er derfor, I skal samarbejde. Jeg foreslår, at du, Astrid Krag, hurtigst muligt kontakter din ministerkollega Christine Antorini og aftaler et møde om, hvordan folkeskolen bliver bragt i spil, så vi får sundere danskere i fremtiden.
Opprioritering af hjemkundskabsundervisningen
Og hvad er det så, I skal have på plads på mødet? Det er hverken sund skolemad eller mere idrætsundervisning - selvom begge dele er rigtig gode ideer. For ungerne har brug for viden, der gør dem i stand til at gennemskue og optimere sammensætningen af det, de spiser. De har brug for færdigheder, så de kan lave mad, der udover at være god for deres krop, ser lækker ud og smager godt. Begge dele må meget gerne krydres med madglæde. Det kræver både teori og praksis, og derfor foreslår jeg, at du, Christine Antorini, opprioriterer hjemkundskabsundervisningen med støtte fra Astrid Krag, så der i fremtiden undervises i hjemkundskab fra 0. og helt op til 9. klasse. Det kræver nemlig tid, gentagelser, fejlslagne forsøg og succeser at få råvareforståelse, erfaring med tilberedningsmetoder og indsigt i sammensætning af de enkelte retter. Det gælder både for boglige og praktisk orienterede børn.
Viden om mad er ingen selvfølge
Det er ikke en selvfølge, at læringen, som tidligere, foregår hjemme i køkkenerne. Mange forældre har enten ikke tid eller overskud til at lave mad med deres børn - eller værre endnu - de kan ikke, fordi de ikke selv har lært det.
Som i så mange andre forhold er der også her en social slagside. Den betyder, at børn hos de mindst resursestærke forældre, får et dårligere udgangspunkt for et sundt liv i forhold til deres klassekammerater.
De går ud i livet med dårligere madvaner, med mindre viden om, hvordan man sammensætter en god kost og færre færdigheder til at opnå det.
Hjemkundskabsundervisning vil, især for de resursesvage unge, virkelig gøre en forskel, fordi den giver dem mulighed for at tage valg, der fører til raskere og længere liv.
Derudover skal hjemkundskab være eksamensfag, så eleverne prioriterer det med opbakning fra deres forældre.
Hjemkundskab i praksis
Rent praktisk kan man starte i de små klasser med at arbejde med sanser, smag og råvarer, og efterhånden, som ungerne bliver ældre, indføre metodikker, tilsmagning og arbejde med kreativitet og innovation. De ældste elever vil også have gavn af at arbejde på egen hånd med (billig) mad til en til to personer, så de er klar til virkeligheden, når de flytter hjemmefra.
Derudover er hjemkundskab ideelt til tværfaglighed og projektarbejde med både matematik, dansk, historie, biologi, geografi, idræt, sprogfagene og kemi-fysik.
Det gør de andre fag konkrete, flerdimensionelle og sanselige at arbejde i skolekøkkenet.
Endelig kan man, som nogle skoler allerede gør, lade ungerne lave mad, som så bliver solgt til deres skolekammerater.
Investeringen giver et enormt afkast
Hvis I sammen udvider hjemkundskabsundervisningen, forlader Danmarks børn i fremtiden skolen med en meget større viden om råvarer, måltids- og kostsammensætning end i dag. Det, kombineret med øgede færdigheder i madlavningsmetodikker, tilsmagning og anretning, gør, at I opnår en forebyggelse af livsstilssygdomme og et løft af befolkningssundheden med en kæmpe dominoeffekt. Investeringen giver nemlig et enormt afkast, fordi eleverne, udover at kunne tage hånd om egen sundhed, vil stille krav som forbrugere og påvirke deres omgivelser og familiemedlemmer.
Så held og lykke med jeres nye job - jeg krydser fingre for, at I aftaler et møde og håber på det bedste.
Morten Skærved er ernærings- og husholdsningsøkonom.
KOMMENTAR: Større fokus på hjemkundskab i folkeskolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.