KOMMENTAR: Skal vi have to sæt kostråd til befolkningen?

Godt halvdelen af den voksne danske befolkning er i dag overvægtige. Samtidig er der undersøgelser, der tyder på, at kun omkring fem procent af befolkningen både kender og lever efter kostrådene. Det er svært at vide, om det er kostrådene, der ikke er gode nok til at forhindre overvægt, eller om overvægten trives, fordi så få efterlever dem.

Men en voksende bunke af videnskabelige undersøgelser peger på, at kostrådene er fine til at forebygge overvægt, diabetes, hjertekarsygdom og en række kræftformer hos slanke, fysisk aktive personer. Men for overvægtige personer, og de personer som kæmper med at holde vægten nede, så er der voksende belæg for, at kostrådene ikke er optimale. Det er der to grunde til.

Kroppen vil ikke være slank

Den ene er, at der med overvægt sker en ændring i kroppens stofskifte, således at kroppen bliver omprogrammeret til ikke længere at stræbe mod at holde den slanke linje, men derimod at med alle til rådighed stående hormoner og enzymer at forsvare og bevare den overvægtige krop. Vi ved, at de svært overvægtige personer godt kan tabe sig både 10, 20 og 30 kg. Men det er også ligeså sikkert som amen i kirken, at vægten efter slankekuren stille og roligt bevæger sig tilbage, hvor den startede. Kun for en mindre del lykkes slankekuren på længere sigt med et varigt vægttab, der holdes i mange år. Så der er altså sket nogle ændringer i kroppen, så den ikke længere opfører sig som en krop, der gerne vil være slank.

Den anden grund er, at den overvægtige krop har en dårligere virkning af hormonet insulin. Insulin er et centralt hormon, der skal sikre, at kulhydrat effektivt kan blive forbrændt i kroppens væv og organer. Kulhydrat kommer typisk fra stivelsesrige fødevarer som brød, kartofler, ris, pasta, og fra sukkerrige fødevarer. Med dårligere insulinvirkning er det svært at omsætte kulhydrat, og resultatet er, at det i stedet for at blive forbrændt og give en god mæthed, så ender brødet med at give mere fedt på sidebenene.

Et kostråd til de slanke og et til resten

Hvad skal overvægtige så spise? Jo, man skal naturligvis holde igen med de fede spiser og sukkersødede drikkevarer, ligesom alle de normalvægtige personer skal. Derudover skal man spise mindre af de kulhydratrige fødevarer og i stedet putte mere af de proteinrige sager på tallerkenen, både til morgenmad, frokost og aftensmad. De proteinrige sager er magre mejeriprodukter, skaldyr, fisk, æg, magre kød- og pålægsprodukter fra fjerkræ, gris, ko, lam og vildt. Også ærter og andre bælgfrugter bidrager med protein. Og de kulhydrater, som overvægtige kan håndtere, skal være fyldt med fiber og fuldkorn. Følger man de råd, vil overvægtige personer gradvist tabe sig, og risikoen for at få følgesygdomme vil falde.

Er det svært at oversætte til, hvad der skal puttes i indkøbskurven? Ja, måske nok. Så det er muligt, at vi skal have to sæt kostråd: Et til dem, der er slanke og ivrige motionister, og et sæt til majoriteten af befolkningen, som godt kunne tåle at smide et par kilogram.

Arne Astrup er professor, dr.med. Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet