Fristen for at sende ansøgninger til kvote 2 er lige overstået og igen kunne vi se en stigning i antallet af ansøgninger. For uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed har vi fået 363 ansøgninger (heraf 198, der ønsker vores uddannelsessted som 1. prioritet, svarende til en stigning på 16,5%) og til uddannelsen Bachelor of Global Nutrition and Health var der kommet 114 ansøgninger (heraf 48, der har VIA UC, som 1. prioritet, svarende til en stigning på 33%). Det er selvfølgelig ikke så godt, når vi kun må optage hhv. 71 og 36 studerende på uddannelserne og vi ved jo, at der også kommer kvote 1 ansøgninger oveni til juli - det er ærgerligt at skulle skuffe så mange, men egentlig har jeg et andet ærinde med at nævne tallene.
Hvorfor studere ernæring og sundhed?
Hvorfor er der så mange ansøgere til en uddannelse, hvor man skal arbejde så hårdt både for at blive optaget og for at finde et godt lønnet job efter sin uddannelse? Når vi helt uvidenskabeligt spørger de studerende, som lige er startet på uddannelsen, svarer de, at det er fordi, de gerne vil arbejde med mennesker og deres sundhed. De vil gerne være med til at bryde kurven for antallet af overvægtige. Det spiller nok også ind, at de selv synes, at det er et spændende emne at lære mere om. Dette er jo vanskeligt at være uenig i. I denne sag bliver uddannelsen hjulpet godt af tidens trend. Både de trykte og de digitale medier indeholder mange indslag og artikler om emner relateret til ernæring og sundhed, så uddannelsernes indhold bliver konstant eksponeret. Det er også nemt at forstå, at interessen for uddannelserne bliver vakt, når der igen og igen er en overskrift med et muligt svar på den tiltagende overvægt eller hvordan vi skal behandle dem, det er gået galt for.
I hvilken retning skal vi gå?
Har CO2 indholdet i atmosfæren betydning for hvor sultne vi er, så vi slet ikke kan gøre for, at vi kommer til at spise for meget? Eller skal vi alle begynde at spise, som man gjorde i stenalderen med meget mere kød og hvilken betydning vil det få for mængden af CO2 i atmosfærenog dermed på sigt for antallet af overvægtige. Eller skal vi alle have lavet gentest, så vi kan finde ud af, om det for netop mig er vigtigt at spise fedtrigt eller jeg er en af dem, der skal svælge mig i kulhydratrige madvarer?
Madens smag er vigtig!
Så er vi måske der, hvor det er interessant at læne sig op af den franske sociolog Claude Fischler, der mener, at vi skal fokusere langt mere på madkulturen, vi skal prioritere vores måltider og spise sammen med andre. Vi skal sørge for, at maden smager af noget, og vi kan måske hjælpe det hele på vej ved for eksempel at servere ordentlig mad i skolerne. På baggrund af sammenlignende undersøgelser blandt andet mellem amerikanere og franskmænd har han den teori, at en af grundene til overvægtsproblemerne i USA er, at man fokuserer på ernæring i stedet for at interessere sig for madens smag, og man har ikke tradition for alle dage at bruge tid på at spise flere daglige måltider sammen med familien.
Omsætningen af ernæringsmæssig viden til det praktiske
Det kunne være spændende at fordybe sig mere i og passer perfekt i forhold til vores uddannelser, da det jo er omsætningen af den ernæringsmæssige viden til det praktiske, der er i fokus. Måske kan vi endda fokusere mere på udviklingen af sunde velsmagende fødevarer og arbejde mere med, hvordan vi lærer andre at tilberede det sunde, lækre, bæredygtige og klimavenlige måltid.
Karen Søndergaard er uddannelsesleder hos VIA University College, Ernæring og sundhedsuddannelserne
KOMMENTAR: Populær uddannelse
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.