KOMMENTAR: Kan det blive sundt at spise fastfood?

Familien kommer hastende hjem, maden skal på bordet i en fart, for en del af familien skal af sted igen til sport, kursus og andre aktiviteter. Men der er ikke købt ind, og kyllingen ligger frossen i fryseren. Hvad gør man så? Ja, mange griber telefonen og bestiller en pizza.

Men der er jo nogen, der altid formår at planlægge indkøb til både aftensmad og madpakker. For det er faktisk muligt at lave mad både hurtigere, billigere og sundere, end det tager at få pizzaen bragt ud. Skal det lykkes, er det en god idé, at man lægger en madplan og køber ind struktureret. Faktisk giver en pizza ofte dobbelt så mange kalorier, som fire halve skiver fuldkornsrugbrød med magert pålæg. Så det er allerede ét sundere alternativ. Men der er flere.

Set over de sidste 10-15 år har der været en stigning i brug af de hurtige løsninger – convenience – hjemme. Men der er også en større andel, der benytter de egentlige fastfoodrestauranter. Det er ikke overraskende især de unge, der ofte benytter "hurtigmads"-tilbud.

Hurtigmad og den sociale dimension

"Hurtigmad" er, hvad man normalt betegner som fastfood og convenience produkter. Det dækker derfor både over den mad, man kan få på landets fastfoodrestauranter, halvfabrikata og færdigretter i supermarkedet, maden på tankstationerne, i idrætshallerne, skolerne, og det udvalg man møder, når man rejser gennem landet i bil, tog, bus eller fly.

Vores hverdag er blevet mere fortravlet, og vi har i højere grad brug for at stille sulten i det offentlige rum. Det er en af årsagerne til, at forbruget af hurtigmad stiger. Men der er også en social dimension – vi hygger os med det. De store elever følges ad på tanken for at spise frokost. De hygger sig, men den mad de får dér, stimulerer dem ikke til at være friske til at lære noget. I idrætshallerne er det en tradition, at tredje halvleg skal være usund. Hallerne klager over, at der ikke er efterspørgsel, når de prøver at servere noget sundt. Det vil vi gerne gøre noget ved i Fødevareministeriet. Vi er derfor ved at etablere et samarbejde med blandt andet sundhedsorganisationer for at få rykket frituremaden længere væk og få nem, lækker og sund mad ind i hallerne.

Ernæringsmæssig kvalitet

Den ernæringsmæssige kvalitet af hurtigmad er med rette kommet til debat. Kritikken af den traditionelle fastfood er stigende. Og sundhed og velvære er et varmt emne. Dermed stiger interessen og efterspørgslen efter sundere fastfood og hurtige løsninger til middagsbordet. Der er flere fastfood kæder, der forsøger sig med et sundere udbud. Det lykkes ikke helt hver gang. Der er dog eksempler på, at det er muligt at tiltrække kunderne. 7-eleven har i deres Green to Go sandwichs valgt at producere sådan, at sandwicher og salater kan Nøglehulsmærkes. Det vil sige, de opfylder de krav, myndighederne har fastsat til den type produkter. Og man kan jo håbe på, at efterspørgslen til de sundere produkter og den troværdighed, der ligger i Nøglehulsmærkningen, er grunden til, at netop denne serie er blevet en succes.

Færdigretter på middagsbordet

Når det gælder færdigretter, siger forbrugerne direkte, at de mener, det er usundt og af dårlig kvalitet. Man er ikke stolt af at servere det for familien. Men hvis det går, som vi tror, så vil der fremover blive markedsført flere færdigretter med Nøglehulsmærket, så man med bedre samvittighed kan servere dem. Og der er i dag også en meget større accept af halvfabrikata, som man selv gør færdig og giver sit eget touch. Og som man kan tilberede sundt. Lørdagskyllingen i en bakke, man bare satte i ovnen, var et af de første eksempler. I dag kunne det være nogle skinkestrimler, som svitses på panden sammen med en pose frosne wokgrønsager.

Kampagnen Mums

Fødevareministeriet vil gerne være med til at gøre den hurtige mad sundere og lettere tilgængelig. Derfor lanceres der i denne uge en kampagne, hvor alle via kampagnesitet www.hurtigmums.dk indtil 28. november kan sige sin mening om hurtigmad. Kampagnen "Mums – hvad skulle det være" skal være med til at rejse debat om emnet og give forbrugerne mulighed for at sætte deres eget fingeraftryk og påvirke udviklingen af fremtidens hurtigmad.

Man kan også blogge med madprofesionelle eller dele sine erfaringer. Det er muligt at komme med krav og ønsker til fremtidens hurtigmad, og komme med sit eget bud, forslag og ideer til, hvordan man kan gøre hurtigmaden sundere, lækrere og nemmere i Danmark. Jeg vil bestemt opfordre jer til at gøre jeres indflydelse gældende.

Det kunne især være rigtig spændende, hvis de unge tog del i debatten og fortalte, hvad der skulle til for, at de vælger sundt til frokosten, i idrætshallen eller fredag aften med vennerne? Det ville rykke, hvis forbrugerne ville stille krav til producenterne om sundere hurtigmad i butikkerne. Vel at mærke krav, som er ærlige, så producenterne tør give sig i kast med opgaven, og ikke skal være bange for, at forbrugerne sige et og gør noget andet. Måske er det en idé at involvere de ældre klasser i debatten på hurtigmums.dk? De unge ved meget mere om fastfood end de lidt ældre. De unge er de største forbrugere, og det er vigtigt, at de forstår, hvad de vælger og gerne tager nogle sundere valg.

Facts om forbruget af fastfood

– De fleste deltagere i kostundersøgelsen fra DTU spiser færdigretter hjemme ret ofte. Det er for eksempel suppe, pizza, pastaretter og ovnklar kylling. Det kan være enten som færdigret, der er varmet op derhjemme eller som takeaway. I 2005-2008 spiste 30 procent af de 19-24-årige færdigretter mindst én gang om ugen.

– Mænd er flittigere gæster ved pølsevognen og på grillbaren end kvinder. I 1995 spiste godt 14 procent af mændene her mindst tre gange pr. måned mod godt tre procent af kvinderne. Efter 2000 er kønsforskellene lidt mindre. I 2005-2008 er andelen uændret blandt mændene, mens kvindernes andel er steget til godt seks procent. De unge mænd (15-34 år) er de hyppigste gæster ved pølsevognen.

– Udespisning på pizzeria og lignende har et meget begrænset omfang. Det er under fem procent, der benytter det mindst én gang om ugen, mens knapt 65 procent benytter det sjældnere end en gang om måneden. Selvom pizza er kommet ind blandt danskernes favoritretter, så er det tilsyneladende ikke på pizzeriaet, de indtager deres pizza, men hjemme i stuen

– Undersøgelser fra Hotel – og restaurationsbranchen viser, at der generelt er flest besøg på pizzeriaer og shawarma-barer i forhold til besøg på for eksempel burgerbarer.

– I en brancheundersøgelse fra Horesta (2008) af danskernes udespisning og brug af takeaway svarede 16 procent, at de enten spiste på restaurant eller spiste takeaway hjemme mindst én gang om ugen, mens yderligere 40 procent gjorde det en til tre gange om måneden.