KOMMENTAR: Drøft skolens ude- og indeordning og skab mere bevægelse

En del af en skoles bevægelseskultur afhænger af, hvor eleverne må og kan bevæge sig. Gives der på skolen mulighed for, at eleverne kan bevæge sig i løbet af undervisningen for eksempel via den praktisk-musiske dimension i undervisningen, eller følger eleverne undervisningen siddende på en stol bag et bord?

Martin Kreutzer skrev i en tidligere kommentar på denne hjemmeside, at det er meningsløst, når projekter om børns sundhed udelukkende fokuserer på enten kost eller motion. Han har jo fuldstændig ret! De to forhold hænger uløseligt sammen, og netop dette faktum er Det nationale videncenter for sundhed, kost og motion for børn og unge, Kosmos, optaget af.

For tiden drøftes der rigtig meget etablering af frokosttilbud i landets daginstitutioner. Inden længe vil der sikkert komme et krav eller et ønske om et obligatorisk måltid mad for eleverne i de danske skoler.

Dialog med eleverne kan skabe mere bevægelse

Hvor svært er det at koble fysisk aktivitet i skolen på et obligatorisk måltid mad? Umiddelbart behøver det ikke at være så svært, og det behøver ikke koste penge. Det drejer sig nemlig om de professionelles holdninger!

Mange skoler har regler for, om eleverne kan/skal være ude eller inde i frikvartererne. En idé kunne i nærmeste fremtid være at gå i dialog med eleverne om disse regler og ud fra den dialog skabe bedre muligheder for bevægelse på skolens område. Blandt andet kunne man tage en drøftelse med eleverne om muligheden for at benytte skolens gymnastiksal, hal eller idrætsbaner i frikvartererne og efter skoletid. Mange elever vil gerne have den mulighed, og erfaringer fra forsøg med brug af skolens idrætsfaciliteter i frikvartererne har vist, at eleverne bliver mere fysisk aktive. Nogle elever bliver så interesseret i en aktivitet, som for eksempel bordtennis eller basket balle, at de efterfølgende opsøger aktiviteten i en idrætsklub/forening.

Der er masser af muligheder for at benytte skolens område. Måske ligger der også muligheder for at samarbejde med de lokale idrætsforeninger eller fritidsordninger i skolens område.

Når skolegården ikke er et rart sted at være

Kulturministeriet og Undervisningsministeriet har med initiativerne "Børn og unge i bevægelse" samt "En skole i bevægelse" sat fokus på nogle af disse muligheder. Det viser sig nemlig ud fra undersøgelser, at:

- De aktive udendørslege er afløst af stillesiddende indendørsaktiviteter, og andelen af stillesiddende aktiviteter hos unge er stadig stigende. (Krop skal der til, Sundhedsstyrelsen).

- Børns bevægelseskultur påvirkes af forenings- og institutionskultur.

- Der er blevet færre steder i det fri, hvor man kan lege - i én kommune er op imod 30 procent af en bys grønne områder nedlagt. (Ny viden, nr. 1, 1999).

- Mere end hvert tredje barn i skolen synes ikke, at skolegården er et rart sted at være. (Krop skal der til, Sundhedsstyrelsen).

- Hver fjerde elev er ude i skolegården i frikvartererne. (Krop skal der til, side 4, Sundhedsstyrelsen).

Her er skolens muligheder eller begrænsninger for bevægelse selvfølgelig vigtige faktorer. Det er tankevækkende, at kun hver fjerde elev er ude i frikvartererne, men måske alligevel ikke så overraskende, når hver tredje elev i skolen ikke synes, at skolegården er et rart sted at være!

Men i sidste ende er det måske de professionelles holdning (fastsættelse af inde-/udeordning), der giver eleverne en mulighed for at blive indendørs. Rigtig mange skoler praktiserer nemlig indeordning, altså at eleverne har lov til at blive indendørs i frikvartererne. Her kan et holdningsskift fra skolens ansatte (herunder skolebestyrelsen) til, at alle børn har krav på frisk luft og bevægelse i frikvartererne, være en begyndelse til at ændre det mønster, at kun hver fjerde elev er ude i skolegården i frikvartererne.

Der skal hermed lyde en opfordring til landets skoler (inkl. skolebestyrelser) om i skoleåret 2009/2010 at tage en drøftelse af skolens inde-/udeordning!

Børge Koch er leder på det nationale videncenter Kosmos og på Videncenter for sundhedsfremme på University College Syd. Han er desuden medlem af Det Nationale Forebyggelsesråd.