I årevis har tandlægerne har været på banen. De har fortalt og vist os alvorlige gener af sukker og sodavand. Men overforbruget af sukker handler om meget mere end caries og syreskader. For 10 år siden gav det modvind at tale om sukker, blodsukkerbalance og skadevirkningerne af et overforbrug af sukker. Det samme gjorde det at tale om "sukkerafhængige", mennesker for hvem sukker er et dagligt stort problem. Dengang hed det sig, at "sukker feder ikke", og sukker er ikke "afhængighedsskabende". Vi er blevet klogere og meget mere enige på det felt. I dag ved vi, at overforbruget af sukker er en væsentlig faktor i forhold til livsstilssygdomme. Det er anerkendt, at nogle mennesker har massive problemer med at styre trangen til søde sager. Også mennesker med det rette BMI og det rette taljemål.
Vi har fået retningslinjer i forhold til vores børn - max ½ l sodavand om ugen og senest er der kommet ønsker om at definere kostrådet "spar på sukkeret". Hvad betyder det, at "max. 10 % af kulhydraterne må komme fra sukker"? Forbrugerne vil gerne have hjælp.
Rygning, motion og søvn
Rygerne har stået for tur. For både 20, 15 og 10 år siden var det umuligt at forestille sig, rygernes vilkår i de offentlige rum i dag. Vi er blevet meget klogere også når det gælder betydningen af motion og tilstrækkelig søvn.
Fedt
Vi er helt enige om, at max 30 % af dagskosten må komme fra fedt. Fedt defineres ud fra mættethed og omega tal. En simpel skelnen mellem cellefedt og dellefedt er ikke den, der sædvanligvis definerer fedtstofferne/fedtsyrerne. Personligt er jeg glad for at bruge de to begreber. At sætte fedt i relation til celleopbygning giver mening. Ligesom dellefedt giver mening. Det giver smil på læben og genkendelighed, for vi ved godt, at vi skal spare på fedtet.
I mit arbejde er jeg optaget af de essentielle fedtsyrer og deres indflydelse på hjerne og krop. Jeg har deltaget i flere fedtsyrekonferencer i Europa. Senest dette forår i ISSfals internationale fedtsyrekonference i Maastricht og efterfølgende i Malmø til en mindre konference om "betydningen af polyumættede fedtsyrer med neuropsykiatriske funktionsnedsættelser hos børn, unge og voksne".
Mange spændende forelæsninger om fedtsyrernes betydning for en lang række helbredsmæssige forhold.
Det er både tankevækkende og inspirerende at møde forskere, der er langt inde i biokemien omkring de essentielle fedtsyrer. Studier, der kan være med til at gøre os klogere på begrebet fedt.
Jeg ønsker, at mange flere får mulighed for at hente viden og følge op på de mange studier, der er i gang verden over. Og jeg ønsker den biokemiske tilgang oversat til praktisk hverdagsmad. Hvordan kan det enkelte menneske med eller uden diagnose spise cellefedt uden forvirring?
Studier
Der er veldokumenterede studier på essentielle fedtsyrers gavnlige virkning på en lang række diagnoser: ADHD, autisme, asberger syndrom, skizofreni, depression, ordblindhed, Dyspraksi (koordinationsvanskeligheder), angst, demens med mere.
Når jeg holder foredrag for forældre til børn med ADHD eller er med til at implementere sundhedspolitik på institutioner, møder jeg ofte forældre og medarbejdere, der har hørt om fiskeolier. Der er stor lydhørhed, stort behov for viden og dokumentation, og der er mange succeshistorier fra familier, der har oplevet tydelige forandringer med børn eller voksne. Udover de enkeltstående succeshistorier, er der adskillige studier blandt andet fra England og Sverige, der påviser den gavnlige effekt af essentielle fedtsyrer på hjernen.
På konferencen i Malmø fortalte en psykiatrisk overlæge, hvordan de bruger fiskeolie i psykiatrien. Børn, der skal udredes får fiskeolie, mens de venter på udredningen. Nogle børn undgår medicinsk behandling på den baggrund. I Danmark er der mange, der ikke ved/anerkender, at der kan være en sammenhæng
Spis fisk 2-3 gange om ugen - eller spis fiskeolie
Vi ved det godt - at vi skal spise fisk. Minna og Gunnar gør stadig en indsats. Alligevel findes der et hav af forklaringer på, hvorfor vi ikke spiser fisk. Vi er blevet bedre, men der er lang vej igen. Jeg ønsker, at vi enigt anbefaler at spise fiskeoliekapsler, når det er et problem at spise fisk. Gennemskuelighed og kvalitet på fiskeolierne er nødvendig.
Et tilbagevendende spørgsmål omkring fisk er de opdrættede fisk. Indeholder de nu de lovede omega 3 fedtsyrer? Er det rigtigt, at de fodres med plantefoder og derfor indeholder flere omega 6 fedtsyrer? Kan vi give et entydigt svar på spørgsmålet? Og hvem vil svare?
Undersøgelser skaber forvirring
Tænk og test undersøgte helseolier sidste efterår. En test, der allerede på forsiden osede af modstand. "Helseolier virker bedst på sidebenene". En gennemgang af få fiskeolier, blandede planteolier og rene planteolier.
Nedslående læsning. "Forskernes dom kan bøjes i neon: De eneste fedtsyrer med en solid dokumenteret effekt er fiskeoliernes omega 3-fedtsyrer EPA og DHA, der kan forebygge hjerte-kar-sygdomme og lindre gigtsygdomme, såsom ledsmerter, hvis denne dosis er høj nok".
Lidt om syn og intelligens hos spædbørn. Kun få studier på effekten hos børn over 2 år og voksne. Ikke et ord om hjernen, om adfærd, om psykiatri og indlæring, som der er mange veldokumenterede studier på.
Jeg var glad, da artiklen kom, for der er ofte mennesker, der spørger om dokumentation for de enkelte olier. Men hvilken skuffelse! Et ordentligt hak i tuden på "de udråbte helseguruer" og en konklusion, der handler om "kilo på sidebenene". Hvor er de værdifulde oplysninger til forbrugerne? Hvad skal vi vælge på baggrund af artiklen?
Så kom Søndagsavisen med en test på fiskeolier.
Én fiskeolie blev udråbt som bedst og billigst til prisen, mens en anden dyr fiskeolie blev droppet blandt andet, fordi den også indeholder GLA. En ernæringskyndig vurderede, at vi får rigeligt omega 6, så der er ingen grund til at tilsætte GLA i fiskeolier. Jeg bliver nysgerrig, når der argumenteres sådan. For er der mon en grund til at tilsætte GLA? GLA fremmer dannelsen af AA, der har betydning for indlæring, læse- og skrivefærdigheder og koordination. Det er altså en hjælp i prostaglandinsyntesen og ikke bare et spørgsmål om mængden af omega 6.
Så kom Ekstra Bladet med en skræmmeoverskrift.. "Din omege-3 kan være rådden". En laboratorietest viser nu, at blandt andet den før udråbte "bedst og billigst til prisen" nu dumper i harskhedstesten.
Forvirringen er stor. Hvem skal jeg tro på? Hvad skal jeg vælge? Hvordan sikrer vi kvalitet, når det handler om fedt og essentielle fedtsyrer?
Vi har alle brug for gennemskuelighed og kvalitet.
Balancen mellem omega 3 og omega 6 er skæv, men hvor skal den ligge?
De værdifulde projekter om hjernen
Der er al mulig grund til at vende blikket mod studier, der handler om hjerne og fedtsyrer. Der er mange af dem.
Børn der har svært ved at læse, skrive, koordinere, sidde stille og så videre mangler måske fedtsyrer. Børn får diagnoser som aldrig før. Hvem spørger til madvaner? Om de spiser fisk? Og om det er de fede fisk? Et fiskeolieprojekt med læring for øje, er oplagt.
Der er al mulig grund til at fortælle mennesker med stress, angst, depression og visse psykiatriske diagnoser at essentielle fedtsyrer er en brik i sammenhængen. Der er spændende og nødvendige projekter i psykiatrien med vægttab og motion for øje. Jeg møder mennesker i psykiatrien, der indtager spandevis af sodavand og bjerge af chips. Det gavner ikke en diagnose og det placerer sig godt og grundigt som dellefedt.
Hvor er projekterne med essentielle fedtsyrer i Danmark?
Det er interessant at undersøge, hvad disse mennesker spiser. Spiser de fisk? Springer de måltider over? Hvor stort er sukkerforbruget? Hvor meget kaffe erstatter måltider osv. Dyrker disse mennesker motion? Sover de tilstrækkeligt og godt? Sidste år kom alarmerende tal - at der findes 100.000 udiagnosticerede voksne med ADHD i Danmark. Karen Ellemann afsatte millioner til at afdække området. Jeg tænker, mon nogen spørger til disse menneskers madvaner? Mon nogen er opmærksom på de essentielle fedtsyrer?
Mitochondrial stress
ISSfals fedtsyrekonference havde mange spændende foredrag. Flere end det var muligt at deltage i, da der alle dagene kørte 3 parallelle spor.
De foredrag, jeg valgte, handlede om fedtsyrer og forskellige livsstilssygdomme: diabetes, metabolisk syndrom, infertilitet, hormonlidelser og også nogle om adfærd.
Et nyt gennemgående begreb i flere af oplæggene handlede om "mitochondrial stress". Studier blev fremlagt, der endnu ikke viser noget endegyldigt, men som peger mod celleplanet. Det handler om at fodre cellerne med det, cellerne har brug for. Når cellerne ikke får den rette næring, opstår den mitochondriale stress og måske dermed en lang række sygdomme.
Det er biokemi, det er avanceret, men det må forfølges og formidles.
Ambassadør for forbrugerne
Det skaber forvirring, når begreberne ændres. Avocado, nødder, mandler, frø, mørk chokolade med høj kakao %, fed fisk med mere "feder ikke". Det er værdifuldt cellefedt, som vi roligt kan spise uden at overdrive. Gode fiskeolier kan gøre det for mad, hvis det er et problem at spise fisk.
Vi må stille krav til kvalitet, når det handler om fiskeolier. Vi er ikke tjent med såkaldte harske produkter. Vi skal have gennemskuelighed på indhold, så vi ved, hvad vi køber. En synliggørelse af cellefedtet er nødvendig.
Og skal der være skræmmekampagner, så lad dem gå på, hvor meget fedt en færdigkøbt pizza, kan indeholde, hvor meget fedt, der er i de chips, vores unge mennesker spiser bjerge af, hvor meget fedt, der er i wienerbrød, fede oste og pålæg. Lad det være synligt og kald det dellefedt.
Mit store ønske er, at vi kommer til enighed om fedt og fedtsyrer. Det kommer os alle til gavn og det behøver ikke at vare 10 år.
Ny bog på vej
Den svenske forsker og dr. med Olle Hauglund stod bag fedtsyrekonferencen i Malmø i juni måned. Til september udkommer hans nyeste bog "omega 3 revolutionen". Jeg håber, vi kan skele til hans store viden og formidlingsevner her i Danmark på vejen mod et godt fedt liv.
Birgitte Flensholt er selvstændig kostkonsulent og tilbyder undervisning, foredrag, kostvejledning, temadage og konferencer. Hun skriver faglige artikler og klummer.
Baggrund: Ernærings- og husholdningsøkonom, 1.del af psykologistudiet på Københavns Universitet, massagelærer, grunduddannelse som psykoterapeut og grundkursus i coaching i nævnte rækkefølge.
Birgitte Flensholt er selvstændig kostkonsulent og tilbyder undervisning, foredrag, kostvejledning, temadage og konferencer. Hun skriver faglige artikler og klummer.
Baggrund: Ernærings- og husholdningsøkonom, 1.del af psykologistudiet på Københavns Universitet, massagelærer, grunduddannelse som psykoterapeut og grundkursus i coaching i nævnte rækkefølge.
KOMMENTAR: Det fede liv i medgang og modgang
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.