KOMMENTAR: Den lille sult - hvad gør den ved os?

De sidste 10-20 år har der været fokus på danskernes stigende forbrug af fastfood.

Fødevareinstituttet publicerede for nogle år siden flere artikler på hjemmesiden www.food.dtu.dk som viste, at det meste fastfood solgt på det danske marked er rigt på fedt og salt og fattigt på grøntsager og fuldkorn. Et måltid fastfood indeholder typisk 75 % mere energi end et almindeligt måltid. Således kan et måltid fastfood dække op til 50 % af dagens energibehov for en voksen kvinde. Derfor bør fastfood ikke bør spises i store mængder, da det øger risikoen for blandt andet overvægt. Heldigvis er fastfoodforbruget i Danmark ikke alarmerende stort - unge spiser det hyppigere end andre aldersgrupper, men tilsyneladende fortsætter fastfoodvanerne ikke ind i voksenlivet.

Danskerne vælger pizza og swawarma

Undersøgelser fra Hotel - og restaurationsbranchen viser, at der generelt er flest besøg på pizzeriaer og shawarmabarer i forhold til besøg på eksempelvis burgerbarer. Antal besøgende på pizzeriaer og shawarmabarer har været i stigning siden 1997, mens både burger- og grillbarer har oplevet et fald i antal besøgende fra 1997 til 2005. Det samlede antal besøg på fastfood restauranter faldt således i perioden 1997-2005, mens man fandt en stigning i antallet af besøgende på traditionelle restaurationer, hvilket forklares med flere penge blandt forbrugerne. Det gennemsnitlige antal besøg i 2005 på fastfood restauranter var 20 besøg per år per indbygger over 12 år, altså 1-2 gange om måneden. Data fra Danmarks Statistik viser, at danskerne i perioden 1995-2005 brugte en stigende procentandel af indkomsten til at spise ude, men siden 2001 med en faldende tendens. Opsummerende må man sige, at danskerne sjældent spiser ude på restaurant, cafeteria, pizzeria, burgerbar eller pølsevogn, og der er kun en beskeden stigning i omfanget af udespisning i løbet af perioden fra 1995 til 2008.

Danskerne spiser mindst ude

Sammenlignet med de øvrige nordiske lande har en nordisk undersøgelse fra 2000 fundet, at danskerne er dem, der sjældnest spiser ude. Undersøgelsen konkluderer, at måltidsvaner i forhold til udespisning i de nordiske lande adskiller sig fra USA, hvor omfanget af udespisning er langt højere og har udvist en betydelig stigning siden 1970'erne, ikke mindst til fordel for fastfood restauranter i stedet for almindelige restauranter.

Et mellemmåltid med kilojoule til resten af dagen

En ny amerikansk rapport "The impact of food away from home on adult diet quality" har set på, hvordan udespisning påvirker voksnes kostkvalitet.

Rapporten beskriver at hvert måltid der spises uden for hjemmet er estimeret til at tilføje over 500 kilojoule til dagens totale energiindtag og til at sænke dagens indhold af fuldkorn, frugt og grønt. Spiser man et måltid uden for hjemmet hver uge er de ekstra 500 kilojoule estimeret til at give knapt et kilo vægtøgning per år. Mellemmåltider spist uden for hjemmet har også stor indflydelse på sundheden og tilføjer 400 kilojoule ekstra til dagens energiindtag. Tilsyneladende kompenserer man ikke for de ekstra kilojoule spist uden for hjemmet, ved at vælge sundere hjemme.

Muligvis er udespisning i form af måltider på både pizzeriaer, burgerbar og restaurant i Danmark på et niveau som generelt ikke vækker bekymring, men alligevel giver den nye amerikanske undersøgelse stof til eftertanke. Det drejer sig om mellemmåltiderne spist ude som tilsyneladende har lige så stor negativ indflydelse som de egentlige måltider. Og ser man rundt i gadebilledet er det voldsomt, hvor mange udsalgssteder der er for et lille uskyldigt mellemmåltid i form af pølsehorn med mængderabat i supermarkedets brødudsalg eller hos døgnkiosken, eller en lun kanelsnegl som med sin duft smyger sig om næsen og lokker, mens vi står i kassekøen i møbelbutikken eller byggemarkedet.

Pølsehornet er kommet for at blive

I de nationale kostundersøgelser kan vi se, at pølsehornet er kommet for at blive, og vi har beregnet, at et pølsehorn på 75 g indeholder godt 1000 kilojoule. Derved bidrager et pølsehorn væsentlig til dagens samlede energiindtag. Selvom det måske ikke er et pølsehorn i ny og næ, der vælter sundhedslæsset, så er pølsehornet et symbol på en uskik - nemlig at vi i alle mulige sammenhænge lokkes med mængderabat og lækker duft til at købe mad på steder, hvor vi tidligere ikke kunne få mad til at spise her og nu. Skal vi overføre den amerikanske undersøgelses resultater til danske forhold betyder det, at et pølsehorn spist hver uge vil kunne bidrage til cirka 2 kilos vægtøgning, hvis der ikke kompenseres for de ekstra spiste kilojoule. Og jeg tror, det er de færreste som ved aftensmaden siger; "Nej, jeg skal have mindre mad, end jeg plejer, for jeg har allerede spist et pølsehorn, så jeg er ikke så sulten".

Både små som store måltider spist uden for hjemmet er således fortsat et problem og kun gennem et sundere udvalg og oplysning om energiindholdet i produkterne har forbrugerne måske en mulighed for at vælge sundere.

Sisse Fagt er kostvaneforsker ved DTU Fødevareinstituttet og har i mere end 15 år arbejdet med ernæring og kostvaner. Fødevareinstituttet gennemfører de landsdækkende kostundersøgelser og undersøger blandt anet, hvordan skolemaden kan blive sundere.