KOMMENTAR: De multikomponente interventioner

Fødevareministeriet bad en gruppe forskere om at afdække, hvad der på baggrund af den videnskabelige litteratur er evidens for at igangsætte i forhold til at fremme sunde kostvaner. Rapporten 'Sund livsstil - hvad skaber forandring?' kan downloades fra Fødevareministeriets hjemmeside.

Et gennemgående resultat i rapportens litteraturgennemgang er, at kostvaner og forandring af disse er påvirket af en lang række faktorer i et komplekst samspil. Derfor opnås forandringer bedst ved forskellige påvirkninger. Der bør satses på multikomponente interventioner. Interventioner må søge at påvirke viden, de sociale kontekster samt de strukturelle rammer.

Rapporten bygger på et litteraturreview og er dermed et eksempel på, hvordan den evidensbaserede forebyggelse kan styrkes. I Sundhedsstyrelsens publikation om evidens i forebyggelsen fremgår, at "evidens betyder bevis, og kan ses som kendsgerninger, der kan bruges til at træffe beslutninger eller planlægge ud fra. At arbejde evidensbaseret med forebyggelse vil sige, at man sikrer velovervejet, systematisk og eksplicit anvendelse af den aktuelt bedste viden om hvilke metoder og indsatser, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse af hvilke ressourcer."

Der står også, at forebyggelse ofte kobler viden og metoder fra mange forskellige fagområder, og at evidensbegrebet i forebyggelsen derfor rummer viden fra vidt forskellige videnskabelige traditioner - og lægger op til et bredt evidensbegreb.

Unge, mænd og mindre ressourcestærke

I rapporten 'Sund livsstil - hvad skaber forandring?' er der samlet litteratur om forandringer af kost- og motionsvaner for henholdsvis unge, mænd og mindre ressourcestærke. Litteraturen om unge viser, at unge er karakteriseret ved at leve i nuet. Sociale sammenhænge, kammerater, personlige værdier og andre sociale påvirkninger får større betydning for de unges kostvaner.

Påvirkning fra autoriteter og myndigheder har mindre effekt for de unge. Mens interventioner, der inddrager jævnaldrende nøglepersoner (peerleaders) ser ud til at have en generel positiv effekt for ændringer. Også praktiske elementer for eksempel at lære at kunne tilberede og smage frugt og grønt har effekt.

På baggrund af litteraturgennemgangen anbefaler forskerne, at der fremover anvendes multikomponente strategier. Disse kan inkludere:

- Information og oplysning, hvor formidlingen sker i et sprog, der er rettet mod de unge og som tager højde for de unges viden samt er tilpasset deres begrebsverden og sociale tilhørsforhold. Derudover opmærksomhedsskabende pædagogiske aktiviteter, der formidler positive budskaber og knytter sig til de unges forbilleder.

- Individuelle færdigheder, hvor der prioriteres involverende undervisningsaktiviteter og tages afsæt i de unges positive handleerfaringer.

- Aktiviteter i det sociale netværk, hvor udgangspunktet er eksisterende sociale netværk. Forældre til unge unde 15 år bør også inddrages.

- Miljø og rammer, hvor der arbejdes med at etablere et udbud og tilgængelighed af sund mad i skoler og institutioner, samt at der er valgmuligheder, når det handler om at dyrke idræt eller anden fysisk aktivitet.

Projektleder på rapporten var Ulla Toft fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden. Derudover bestod arbejdsgruppen af: Camilla Berg Christensen, Ida Husby, Karen Wistoft, Lucette Meillier, Mette Aadahl og Torben Jørgensen.

Ida Husby er uddannelsesleder, MPH, ph.d., Ernærings- og sundhedsuddannelsen Ankerhus, UCSJ