”Var bange for at tage gårdvagter”, ”det er jungleloven der hersker” og ”truede med at voldtage lærerens datter”.

Munkevængets Skole i Kolding har de seneste uger trukket opsigtvækkende overskrifter i medierne med en historie, der startede med to påbud fra Arbejdstilsynet, og sågar har været forbi undervisningsminister Mattias Tesfayes (S) bord.

Skolen lider under, at en stor gruppe elever udviser truende, aggressiv og respektløs adfærd overfor lærere og andre elever, og at der på skolen er opstået det, som skolens leder i en artikel i JydskeVestkysten kalder for et ”haram-politi”, der holder øje med, om andre elever spiser svinekød, faster under ramadan eller går med nissehue.

Tre tidligere lærere, der har sagt op på grund af forholdene på skolen, har offentligt kritiseret ledelsen for at være ”handlingslammet” og for ikke at tage problemerne alvorligt, selvom de er blevet gjort opmærksom på dem mange gange, og både en anonym nuværende lærer og en forældre har bakket op om kritikken.

Elev truede lærers datter

En af de tidligere lærere fortæller for eksempel i JydskeVestkysten om en episode, hvor en elev (en stor teenagedreng) truede med at voldtage lærerens datter. Eleven havde fundet frem til datterens instagram-profil på sin telefon, imens de er i klassen og siger ifølge læreren:

”Jeg er fucking ligeglad med, hvad du siger og vil. Jeg finder hende, og hvis hun ikke vil have mig, så voldtager jeg hende”.

Læreren stoppede i februar efter et halvt år på skolen, og hendes oplevelse er ikke enestående.

En anden tidligere lærer fortæller til JydskeVestkysten, hvordan der blandt eleverne på Munkevængets Skole er opstået en modkultur mod lærerne, der kun er blevet værre de seneste år.

Læreren blev inden sommerferien sidste år overflyttet til en anden skole efter 14.5 år på skolen. Hun fortæller om episoder, hvor eleverne sparker på døren ind til lærerværelset og kaster våde papirkugler og batterier på døren.

I august gav Arbejdstilsynet skolen påbud om at forebygge risikoen for vold inden juli 2024. I begrundelsen for påbuddet står der blandt andet, at ansatte bliver kaldt ”racist”, ”luder” eller bliver truet med udsagn som ”jeg slår dig ihjel”, ”jeg har en kniv i tasken” eller ”jeg kommer og besøger dig”.

Skolen fik samtidig et påbud om indenfor samme tidsfrist at forebygge problemer med ”for høje følelsesmæssige krav i arbejdet”.

Tidligere skolebestyrelsesformand slog alarm for længe siden

Sagen om Munkevængets Skole har været kendt stof i de lokale medier i et stykke tid.

I april meldte næstformand for skolebestyrelsen Mustafa Sayegh sig ud i protest over, at skoleledelsen og forvaltningen efter hans mening var berøringsangste overfor de muslimske elever, der ifølge ham bedriver religiøst betinget social kontrol.

”Jeg er da glad for, at skolelederen nu erkender det. For næsten tre år siden bragte jeg det op på et skolebestyrelsesmøde, og da blev det pure afvist”, sagde Mustafa Sayegh for nyligt til JydskeVestkysten.

Både skoleleder Stine Kirk Jensen og kommunens skolechef, Karen Albrechtsen, har overfor mediet nu også anerkendt, at problemet eksisterer.

”Det er nu, ledelsen har en mulighed for at vise, at den vil gøre noget ved det, og hvis den virkelig vil vende historien om Munkevængets Skole, har de muligheden. Men helt ærligt - så tror jeg ikke rigtig på det”, siger Mustafa Sayegh til JydskeVestkysten.

Én medarbejder er sendt på kursus

Skolens tillidsrepræsentant har ikke ønsket at stille op til interview, men formanden for Kolding Lærerkreds Ravi Willesen fortæller, at han er i tæt kontakt med de ansatte, og hans indtryk er, at problemerne nu bliver taget alvorligt.

”Jeg har meget store forventninger og forhåbninger til, at man fra ledelsens side tager det her meget alvorligt, og den lokale tillidsrepræsentant har da også en oplevelse af, at det er dét der sker. Jeg har også hørt skolechefen sige, at hun tager situationen meget alvorligt”, siger Ravi Willesen til Folkeskolen.

”Den lokale tillidsrepræsentant fortæller, at de har haft et godt møde i Med-udvalget, hvor der er en fælles forståelse for, hvad der skal til for at løse problemet”, siger kredsformanden.

Ifølge JydskeVestkysten er én medarbejder blevet sendt på kursus i at forstå og håndtere negativ social kontrol, og ifølge kredsformanden har skolen også taget andre tiltag.

”Der er blevet sat gang i en åben proces i blokkene (afdelingerne på skolen, red.), hvor medarbejderne skal melde ind, hvad det er, der rammer dem, og hvilken støtte de har brug for. Man har lagt en slagplan, og det er blevet aftalt, at medarbejderne hele tiden skal informeres om processen, så ingen føler, at den er gået i stå”, siger Ravi Willesen.

Aktivister brændte koran i regnvejr

Torsdag inden efterårsferien deltog kredsformanden i et af de første store møder på skolen om arbejdssituationen. Her var de ansatte, skolens ledelse og skolechefen blandt andre til stede, fortæller han.

”Det var tydeligt, at der stadig er en del uro blandt medarbejderne, og der var en del frustrationer over konkrete episoder og over arbejdsmiljøet, men folk var glade for, at der var lagt op til en handlingsplan”, fortæller Ravi Willesen.

I slutningen af mødet blev der ifølge kredsformanden dog pustet lidt mere til den urolige stemning, da forvaltningen kunne informere medarbejderne om, at en islamkritisk gruppe havde meldt, at de ville brænde en koran af udenfor skolen dagen efter.

”Folk blev chokerede. Så jeg valgte at rydde kalenderen, for at kunne være på skolen hele fredagen sammen med de lærerne, så de kunne komme og snakke med mig”, siger Ravi Willesen.

Heldigvis var der ingen elever, der blev tiltrukket af koranafbrændingen, og skolen undgik optøjer og kaos, fortæller han.

Til stede til demonstrationen var altså kun 14-15 betjente og så de 4-5 aktivister, der foretog deres demonstration i den silende heldagsregn med hjælp fra en engangsgrill og en havepavillon, fortæller Ravi Willesen.

”Eleverne blev indenfor. De kunne følge med på de sociale medier, og var søde og rare”, fortæller Ravi Willesen.

DF: Ballademagere skal helt ud af folkeskolen

Skolens udfordringer med religiøs negativ kontrol har fået flere politikere på banen, og sagen er også nået hele vejen til undervisningsministerens bord.

Dansk Folkepartis folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen vil på baggrund af sagen i Kolding tage et forslag med til de kommende folkeskoleforhandlinger, der skal gøre det nemmere for folkeskoler at slippe af med elever, der ”gentagende gange laver ballade, kommer med trusler eller udøver vold i skolen”.

Ordføreren vil ændre i ordensbekendtgørelsen for folkeskolen, så ballademagere kan blive smidt helt ud af folkeskolen, fortæller han til Avisen Danmark.

I dag har elever krav på at blive tilbudt plads på en anden folkeskole i samme kommune, hvis de bliver smidt ud af en skole. Partiet vil i stedet lade det være forældrenes ansvar at finde en privat- eller friskole.

”På den måde kan vi bedre støtte og beskytte vores lærere, og vi kan fortælle skolelederne, at de har støtte i Folketinget”, siger Alex Ahrendtsen til mediet.

Han mener, at skolelederne, forvaltningen og byrådspolitikerne i dag bruger loven som undskyldning for ikke at handle, fordi de er bange for at tage konflikten.

”Men hvis det her bliver gennemført, kan man på en skole sige til forældre, at hvis deres dreng laver ballade igen, bliver han smidt helt ud af folkeskolen”, siger Alex Ahrendtsen til Avisen Danmark.

Styrelse har tilbudt skolen hjælp

I starten af oktober sendte Konservatives indfødsretsordfører Brigitte Klintskov Jerkel et skriftligt spørgsmål til Mattias Tesfaye, hvor hun skriver,

”Hvad er ministerens holdning til, at der aktivt pågår negativ social kontrol mellem elever i den danske folkeskole, og hvad agter ministeren at foretage af initiativer for at undgå, at sådanne eksempler forekommer igen?”

Mattias Tesfaye tager i sit svar afstand fra negativ social kontrol i al almindelighed, og oplyser, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) overvåger skoler på en række parallelsamfundsindikatorer og faktisk allerede har kontaktet Munkevængets Skole.

I svaret bliver det påpeget, at styrelsen på baggrund af Arbejdstilsynets rapporter kan udtage skolen til et tilsyn. Det er ikke sket endnu, står der, men,

”Styrelsen har dog i flere omgange tilbudt Kolding Kommune og Munkevængets Skole at tage kontakt til styrelsens læringskonsulenter, hvis kommunen eller skolen selv havde en bekymring for parallelsamfundsproblematikker. (…) Kolding Kommune og Munkevængets Skole har ikke taget kontakt til styrelsen i den anledning”, står der i svaret fra ministeren og Stuk.

S-ordfører: ”Jeg bliver både vred, målløs og ked af det”

Flere politikere fra både ministerens eget parti og politiske modstandere har blandet sig i debatten.

Danmarksdemokraterne undervisningsordfører Karina Adsbøl har også stillet undervisningsministeren et skriftligt spørgsmål, hvor hun beder ham kommentere på elevernes opførsel.

I brevet spørger hun ministeren, om han finder det problematisk, at skolen har 82 procent elever med en såkaldt ”tosproget baggrund”. Spørgsmålet skal ses i lyset af, at den tidligere socialdemokratiske regering havde en ambition om, at ingen folkeskoler skal have mere end 30 procent elever med ikke vestlig baggrund i 2030, påpeger Karina Adsbøl, der også langer ud efter skolen og forvaltning i Kolding.

”Det er trist, hvis man på skolen eller i kommunen har berøringsangst over for det her, og det bekymrer mig, hvis man ikke reagerer på det”, siger Karina Adsbøl til JydskeVestkysten.

Socialdemokratiets indfødsretsordfører Anders Kronborg har reageret på sagen:

”Jeg bliver både vred, målløs og ked af det, og det viser, at vi ikke alle steder er lykkedes med integrationen. Det lyder, som om der er sket et skred på den skole på grund af koncentrationen af tosprogede, og hvem gider at have sit barn på en skole, hvor man bliver chikaneret. Derfor er det meget vigtigt, at vi bruger sådan en sag her fra Kolding progressivt, så vi ikke bare hviler på laurbærrene”, siger Anders Kronborg til JydskeVestkysten.

I torsdags fulgte Nye Borgerliges undervisningsordfører Kim Edberg Andersen op med endnu skriftligt spørgsmål til undervisningsministeren:

”Med henvisning til Arbejdstilsynets afdækning af forholdene på Munkevængets Skole i Kolding mener ministeren så ikke, at tiden er kommet til at undervise i Muhammedtegningerne, og at tiden er kommet til at sikre beskyttelse af elever og lærere?”, skriver Kim Edberg Andersen.

Tilføjelse: Mattias Tesfaye svarede på Karina Adsbøls spørgsmål samme dag, som denne artikel udkom.

Her kommenterer han blandt andet på spørgsmålet om andelen af tosprogede elever.

"Folkeskolen er et kommunalt ansvar, og der er mange lokale forhold, der påvirker elevsammensætningen på den enkelte skole. Kommunalbestyrelsen fastlægger blandt andet skolestrukturen og kommunens inddeling i skoledistrikter. Jeg mener, at kommunerne er bedst egnede til at sikre en balanceret elevsammensætning", står der blandt andet i ministerens svar, som man kan læse her.